Oprettet: 23. februar 2013
Svarnummer:
46

Indsendt af

Kristian Arnholtz

Postnr.

3460

By

Birkerød

Høringssvar

Jeg kan fuldt ud støtte projektet om bygningen af et musikhus på Livgardens Kaserne. Musikkorpset er en kulturinstitution der fortjener og har hårdt brug for en bygning, der vel at mærke er bygget til formålet. Der skal ikke alene være nok gulvplads, men også rumfanget skal være stort nok, bl.a. for at undgå høreskader. Kirker er sjældent velegnede idet efterklangstiden er alt for lang. Endvidere bør musikhuset ligge på tjenestestedet. For så vidt angår størrelsen hersker der nogen begrebsforvirring. Bygningens grundareal er 750 m2. og ikke 1350 m2, - som er etagemeter. Hvis man læser lokalplanen side 6, 7 og 8 viser illustrationerne tydeligt at husets placering og orientering kun i uvæsentlig grad forringer indsynet mod slottet. Dette opvejes til fulde af værdien af amfiscenen, der kan blive rammen om en bred vifte af musiktilbud.