Høringssvar vedrørende Påbud om begrænsning af støj i forbindelse med Metrobyggepladsen Nørrebro Parken

Høringssvar til påbud om begrænsning af støj i forbindelse med metrobyggepladsen, Nørrebroparken (indholdet bedes medtaget som klage til Natur- og Miljøklagenævnet) Ifølge samfundsvidenskabelig forskning er høringer kun relevante, hvis borgerne reelt kan påvirke beslutningerne og de ikke kun gennemføres for at opfylde lovkrav . Denne høring af påbud om begrænsning af støj i forbindelse med metrobyggepladsen i Nørrebroparken er ikke relevant, fordi Borgerrepræsentationen den 16. december 2010 har givet Metroselskabet en option på en lempelse af restriktioner for arbejde om natten på 4, af selskabet udvalgte, stationer/arbejdspladser. Dette påbud er blot udmøntningen af Borgerrepræsentationens beslutning fra 2010 og står ikke til at blive ændret. Særligt ikke fordi Metroselskabet har sparet 130 mio. kr. på at kunne give disse fire optioner til CMT. Dette påbud har altså kostet 32,5 mio. kr. på bekostning af naboerne. Når det således ikke er muligt at påvirke beslutningen, vil dette høringssvar koncentrere sig om tre ting: 1) at kritisere manglen på stringens og konsekvens overfor de entreprenører, som overskrider støjgrænserne, 2) at gennemgå væsentlige konsekvenser for naboerne af de hidtidige støj-, lys- og vibrationsgener, samt 3) på lægmandsvis at stille spørgsmålstegn ved, om påbuddet er i konflikt med Miljøbeskyttelsesloven og kompromitterer naboernes retssikkerhed. Med dette høringssvar gøres således opmærksom på, 1. at Borgerrepræsentationen traf en dårlig, og muligvis ulovlig, beslutning tilbage i 2010 ved at give de fire optioner til Metroselskabet, 2. at Borgerrepræsentationens beslutning nu har enorme konsekvenser for naboerne, 3. at myndighedernes og Metroselskabets håndtering af støj indtil nu har været tilfældig og uigennemtænkt, samt 4. at naboernes sundhedstilstand er i fare ved fortsat aften- og nattearbejde. Manglende stringens og konsekvens Metrobyggeriet er planlagt ud fra den tidligere forskrift for bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune, hvor der kun måtte arbejdes op til 70 dB mandag til fredag kl. 7-18 og 40 dB resten af tiden. Desuden måtte der kun gennemføres visse aktiviteter i de pågældende tidsrum. Dette kunne Metroselskabet ikke overholde og entreprenøren har gentagne gange overskredet reglerne, både ved at arbejde mere støjende end 70 dB og ved aktiviteter, som ikke var tilladt. Naboerne har gjort Metroselskabet og kommunen opmærksom på dette praktisk taget hver uge siden 2010 og indsendt støjmålinger med video-dokumentation. Foranlediget af naboers utilfredshed blev overskridelserne meldt til politiet i maj 2012 med krav om bøde på minimum 50.000 kr. i henhold til forskriftens § 15: ”Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder grænseværdierne for støj og vibrationer” eller ”arbejder med støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid”. I januar 2013 besluttede politiet at indstille efterforskningen og undlade at rejse tiltale, fordi dokumentationen, som blev fremsendt med kommunens anmeldelse, ikke er tilstrækkeligt for at bevise overskridelser af støjgrænserne. Politiet afviser endda en nabos henvendelse om hjælp til efterforskningen. Naboen kom med dokumentation af støjoverskridelserne. Se evt. youtube-link fra naboorganisationen Metromonitor, som registrerer og overvåger metrobyggeriet: http://www.youtube.com/watch?v=R_A5fKVYvAI&feature=youtu.be. Imidlertid skal forskriften for bygge- og anlæg justeres, og metrobyggeriet skal derfor overgå til Miljøbeskyttelseslovgivningen, efter kommunens udsagn med henblik på at kunne regulere strammere med sanktioner overfor entreprenører og tage hensyn til naboerne. Men indtil det nye påbud træder i kraft, er der ifølge kommune og Metroselskab ingen regler for støj på byggepladserne. Metroselskabet udnyttede lovløsheden ved at påbegynde uannonceret døgnarbejde umiddelbart før jul 2012. Konsekvenser for naboer Nogle af de gode naboer med ressourcer er flyttet. Tilbage er de studerende, de psykisk syge, de immobile ældre, de forbitrede samt den gruppe af insolvente ejere, som ikke har råd til at sælge. Alle naboer til Nørrebroparken ville helst være fri for den byggeplads, som ikke engang på sigt kommer til at resultere i en metrostation udenfor deres dør. De får en gennemsnitlig tiendedel af deres liv præget af støj, lys, forurening og vibrationer fra metrobyggeriet. Naboernes erfaring er, at medmindre de klager konstant og kontinuerligt presser nyheds-medierne til at fremme deres sag, så reagerer hverken Metroselskab eller kommune. Alligevel støtter nogle naboer fortsat op om, at København skal have mere metro. Da der i løbet af 2010-2012 var arbejde udenfor normal arbejdstid, var det sjældent om natten. Generne begrænsede sig til at kunne klares ved at bide tænderne sammen, holde vinduer lukket og aflyse grillaftener udenfor. Dette er ikke muligt længere. Metroselskabet har annonceret, at denne byggefases nattearbejde vil fortsætte indtil slutningen af februar 2013 (Metroselskabet har ikke bekræftet, om påbuddet stopper med at gælde der). Indtil videre har flere naboer beklaget sig over søvnbesvær og mangel på søvn. De har svært ved at passe deres arbejde og sociale liv. Pludselig hører man flere og flere historier om stress-ramte naboer, som må flygte til kærester, familie eller venner for at undgå nattestøjen. Naboernes holdning til Metroselskabet og kommunen er blevet meget negativ. Naboers henvendelser har ændret sig fra at være ’høflige påmindelser’ om at overholde, at man burde overholde reglerne, til at ligne ’anklager’ om brud på løfter, regler og lovgivning. Naboerne er meget utilfredse og modløsheden præger naboernes møder med hinanden. Fortvivlelse og vrede. For hvem påtager sig egentlig ansvaret for overskridelserne og for at følge op på overskridelserne? Indtil videre har svaret været ’ingen’, og naboerne drømmer om ham politimanden, som uden at tøve udsteder bøder til manglende cykellygter, eller for at krydse gaden for rødt. Er påbuddet lovligt og givet på baggrund af en faglig/teknisk vurdering? For nylig er jeg blevet gjort opmærksom på, at politikerne helst skal blande sig udenom myndighedsarbejde. Det kan endda være ulovligt, hvis de blander sig. Var Borgerrepræsentationens beslutning den 16. december 2010 om at slække på myndighedskravene lovlig? Er de fire optioner blevet til på baggrund af en økonomisk forhandling, som ikke skulle være blandet sammen med kommunens myndighedsarbejde? Disse indvendinger hører vel ressortmæssigt under Miljøstyrelsen. Som lægmand i jura forestiller man sig, at kommunen kun kan udstede påbud på baggrund af et standardiseret regelsæt, så alle entreprenører behandles ens og med samme rettigheder og så man beskytter naboerne mod ’støj-overgreb’. Som lægmand forestiller man sig, at det kræver en konkret faglig vurdering for at udstede et påbud. Derfor undrer det en lægmand, når den øvre grænse for støj ifølge påbuddet ligger på 62 dB om natten. Hvilke målinger ligger til grund for denne vurdering? Og hvorfor stiller påbuddet ikke krav om, at der fx skal benyttes en støjsvag elektrisk kran til ophejsning af jord? Herudover må enhver lægmand undre sig over, hvilke fagtekniske begrundelser, der ligger til grund for at entreprenøren ifølge påbuddet må montere lang- og tværgående bjælker om søndagen i tidsrummet fra kl. 00.00 til kl. 16.00. Det er svært at forstå, hvorfor tidspunktet er fastsat til kl. 00.00 og ikke fx kl. 9.00 på søndag morgener. Påbuddet er til gravearbejde og kommunen har derfor bedt entreprenøren om at redegøre for, hvorfor der foregår voldsomt støjende arbejde med trykluftbor i skakten. Naboerne mener ikke, at det er en god ide at tillade borearbejde med trykluftbor i skakten i aften- og nattetimerne. Samtidig viser det sig, at påbuddet ikke omfatter transport af de store jernelementer til skakten. Ifølge påbuddet må der arbejdes med jernelementerne i skakten, men de må ikke transporteres fra deres losseplads i den anden ende af byggepladsen og kan derfor ikke nedsænkes til brug i skakten. Dette forhold er allerede blevet overskredet, og påklaget, flere gange i 2013. Der findes med andre ord meget få aktiviteter i den indeværende byggefase, som entreprenøren reelt ikke må udføre på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af døgnet. Der er ikke angivet nogen frist for påbuddets udløb, det vil være gældende, indtil Borgerrepræsentationen beslutter anderledes - hvilket i praksis kan betyde realiseringen af naboernes værste mareridt, at påbuddet vil løbe indtil byggeriet, efter planen, afsluttes i 2018. Påbuddet er blevet til på grund af en politisk økonomisk forhandling og ikke på baggrund af en faglig og teknisk vurdering af de gældende regler. Det er herefter op til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, om den vil lægge ryg til en mulig ulovlig politisk afgørelse indenfor dens ressort, om den vil lægge afstand til de politiske kontrakt-forhandlinger med Metroselskabet, eller om den vil afvente de sagsanlæg og klager, som vil opstå i forlængelse af påbuddet. Samlet set viser det sig, at påbuddet på ingen måde er til naboernes fordel, og det er en lægmands vurdering, at naboerne har god grund til at klage og gå rettens vej. Søren Sandahl, på vegne af Metromonitor