Høringssvar vedrørende Skolernes maksimale kapacitet 2013/14

Oprettet: 21. december 2012
Svarnummer:
29

Indsendt af

Nørrebro Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Nørrebro Lokaludvalg

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Nørrebro Lokaludvalg er positive overfor at skolernes maksimale kapacitet fastlægges således den enkelte skole får klare rammer for hvor mange klasser den maksimalt må oprette og finder, at det af hensynet til såvel skolens planlægning, samt forældre der har overvejelser omkring brug af det frie skolevalg, bør ske så tidligt som muligt. Kapaciteten bør afspejle grunddistriktet og den forventede optagelse således at skolen dækker og optager primært sit eget distrikt samt fra BUF reserverede plads til børn med behov for særlige sproglige løft. Det er Nørrebro Lokaludvalgs holdning at det skal tilstræbes at der er max 25 elever i hver klasse. Ligeledes bør der skeles til skolens fysiske rammer således at der ikke optages flere børn end skolen reelt kan bære såvel i sin helhed som i den enkelte klasse. Nørrebro Lokaludvalg ser endvidere positivt på at modtagerklasserne MO fra Nørrebro Park skole og M1 fra Grøndalsvænget skole nedlægges for i stedet at oprette disse 2 klasser på den nye skole på Strandboulevarden også selvom det for nogle kan betyde længere transport. Nørrebro lokaludvalg lægger større vægt på at der ifølge BUF syntes større mulighed på den nye skole på Strandboulevarden, hvor der forventes en generel lille 2 sprogs procent, at netop disse børn der har behov for et stærkt dansksproget miljø, sikres dette. Nørrebro Lokaludvalg går ud fra, at den nye skole på Strandboulevarden har de tilstrækkelige kompetencer der skal til for at tilbyde modtagerklasserne et godt fagligt tilbud samt integration af denne elevgruppe i forhold til de ordinære klasser. Det er vigtigt at skolen har første prioritet til skolens lokaler i alle henseender. Med Venlig hilsen Nørrebro Lokaludvalg