Høringssvar vedrørende Skolernes maksimale kapacitet 2013/14

Oprettet: 20. december 2012
Svarnummer:
19

Indsendt af

Kristian Borg

Virksomhed / organisation

Langelinieskolen

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Langelinieskolen d. 18.12.2012 Svar på høring: Skolernes maksimale kapacitet 2013/14 (2012 – 138979) – forslag omplacering af modtageklasser Skolebestyrelsen på Langelinieskolen har følgende bemærkninger til forslaget: Det er skolebestyrelsens vurdering, at det er en god ide at placere modtageklasser på den kommende skole på Strandboulevarden 47, men at det er for tidligt at placere modtageklas-ser på matriklen allerede til august 2013. Skolebestyrelsen vil pege på, at en opstartsdato omkring august 2015, hvor den nye skole råder over sine egne lokaler mv., vil være mere hensigtsmæssig, da der reelt først på dette tidspunkt fysisk vil være tale om en ny skole på adressen. Begrundelse: Skolebestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, om der til august 2013 er den nødvendige lokalemæssige kapacitet i lokalerne på Strandboulevarden til at rumme to modtageklasser? Skolebestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, om der er de nødvendige udendørsfaciliteter til modtageklassernes elever? På nuværende tidspunkt har Langelinieskolens 7. til 9. klasser og skolens KKFO midlertidige lokaler på Strandboulevarden 47. Disse lokaler skal benyttes af Langelinieskolen frem til ud- og ombygningen af Langelinieskolens lokaler i Holsteinsgade 41 og på Kastelsvej 58 er afsluttet. I forhold til de senest opdaterede byggeplaner forventes det, at Langelinieskolen har behov for at råde over lokaler på Strandboulevarden frem til juni 2014. Frem til 1. januar 2014 har Langelinieskolen behov for at råde over stueetagen og 1. sal. Fra 1. januar 2014 og frem til juni 2014 har skolen behov for at råde over 1. sal. Det kommende skoleår 13/14 vil der være et forøget pres på Langelinieskolens lokaler i Holsteinsgade 41, da skolens klassetal stiger med to klasser. Langelinieskolen vil derfor have en udfordring med at rumme sine egne elever. Ikke mindst på grund af halvdelen af skolegården er inddraget til byggeplads. Langelinieskolen skal efter planen også afsætte lokaler til de elever, der skal gå den nye skole på Strandboulevarden. Derfor har Langelinieskolen behov for forsat at råde over lokaler på Strandboulevarden 47. I forhold til aldersgruppen i en M0 og en M1 klasse er det skolebestyrelsens vurdering, at det så længe Langelinieskolens udskolingsmiljø er placeret på Strandboulevarden 47, vil være mere hensigtsmæssigt, at det er modtageklasser med ældre elever, der placeres på adressen. På et senere tidspunkt, når den nye skole starter op på Strandboulevarden, så er det efter skolebestyrelsens vurdering det rigtige at placere modtageklasser med de yngste elever. På vegne af skolebestyrelsen Michele Guarini – formand, Andreas R. Nielsen – næstformand, Kristian Borg - skoleleder