Høringssvar vedrørende Skolernes maksimale kapacitet 2013/14

Oprettet: 18. december 2012
Svarnummer:
8

Indsendt af

Formand Nina Høst-Madsen

Virksomhed / organisation

Nyboder SKole

Postnr.

1350

By

København K

Høringssvar

Høringssvar - Skolernes maksimale kapacitet 2013/2014 I høringsmaterialet er det beskrevet, at Nyboder Skole har 32 basislokaler og 30 klasser inklusive specialklasser i skoleåret 2012/2013. Da to klasser på 9. årgang forlader skolen ved skoleårets afslutning og der med stor sandsynlig kommer to nye børnehaveklasser ved næste skoleårs start, er der på papiret to basislokaler tilovers på skolen. Dette er imidlertid en sandhed med modifikationer. Flere af basislokalerne er placeret på 4. sal med skråvægge og er så små, at de kun kan rumme vores taleklasser med lav klassekoefficient. Dertil kommer, at vores nuværende børnehaveklasselokaler i stueplan er så små og med så dårlig ventilation, at skolen/kommunen har fået et påbud fra Arbejdstilsynet, om ”at træffe effektive foranstaltninger således at klasselokalerne tilføres frisk luft uden generende træk”. Der er imidlertid ikke midler på skolen eller i kommunen til at imødekomme dette, derfor er vi nødsaget til at ændre på lokaleplanen til kommende skoleår. Når vi udarbejder lokaleplan, er det ikke på baggrund af pædagogiske overvejelser og hensyn, men efter ”det muliges kunst”. Det bliver en stor udfordring at få lokaleplanen til at hænge sammen, når næste skoleår planlægges. Der er med andre ord ingen ledige basis-lokaler på Nyboder Skole. Tværtimod er der i bedste fald præcis det antal lokaler der er brug for, skolen er i forvejen særdeles udfordret på plads i forhold til grupperum, små lokaler, høje klassekoefficienter og begrænset uderum. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Nyboder Skole Formand Nina Høst-Madsen