Oprettet: 10. december 2012
Svarnummer:
73

Indsendt af

Carsten N. Nygaard

Postnr.

1435

By

København

Høringssvar

"Prinsessegade er blandt Københavns mest uheldsbelastede gader og har i dag en række trafikale problemer, bl.a. utryghed for de mange bløde trafikanter, herunder børn og unge, der færdes til og fra skole og institutioner i området." "Trafiksaneringen skal imødegå de trafikale problemer og skabe mere tryghed for de bløde trafikanter i gaden." (citaterne er fra den politiske behandling af spørgsmålet) En åbning af busslusen til Holmen, med eller uden trafiksanering, vil efter al sandsynlighed medføre langt mere trafik og langt flere trafikulykker i Prinsessegade og på Holmen - ulykker mellem biler, lastbiler, busser og skolebørn, cyklister og fodgængere. Er det en beslutning som passer til visionen om København - cyklernes by? Den eneste sikre måde at få færre ulykker i Prinsessegade, er ved at gennemføre den foreslåede trafiksanering OG bevare busslusen.