Oprettet: 10. december 2012
Svarnummer:
62

Indsendt af

Nana Ejlers Lindeberg

Postnr.

1432

By

København K

Høringssvar

Grøn by, cykel by, børnefamilier i byen.... Disse begreber bruges ofte politisk til at beskrive København og visionerne for byen. Begreberne kan jeg dog ikke genfinde i den foreslåede lokalplan for Prinsessegade/ Holmen. Dens overskrifter synes nærmere at være; mere trafik, mere hashhandel på Christiania, usikker skolevej for børnene. Det er et rigtig godt initiativ at trafiksanererer Prinsessegade, som også i dag er hårdt belastet og en usikker skolevej. Jeg vil dog opfordre til at det gøres mere ambitiøst, så det rent faktisk bliver en sikker skolevej. Jeg vil også opfordre til at I ser på helheden - ikke kun Prinsessegade, men også Refshalevej og Holmen vil have glæde af at blive trafiksaneret. Som nylig tilflytter til Margretheholm, undrer det mig at der udvikles et nyt boligområde uden at infrastrukturen følger med. Den første del af vores børns skolevej, er med tung trafik og uden hverken belysning, fortov eller cykelsti. Åbnes busslusen, vil der helt sikkert komme mere trafik på Holmen og Refshalevej, men uden nogen tiltag til at forbedre trafikforholdene her. Så tak for initiativet, men nej tak til dette lokalplansforslag! Ja tak til et nyt lokalplansforslag, hvor der tænkes i helheder og tages højde for de bløde trafikanter. Med venlig hilsen Nana Ejlers Lindeberg