Høringssvar vedrørende Stibroer over Inderhavnen - lokalplan nr. 446

Henviser til lokalplan Christianshavn/Broer over Inderhavnen Der er INGEN holdbare argumenter for opførsel af bro over Christianshavns kanal. Broen vil ødelægge et enestående stykke København og dansk kulturhistorie. De få cyklister, der vil benytte broen, vil ikke længere have bådene at kigge på, for disse vil forsvinde når de ikke længere kan passere uhindret! BESKYT VORES ENESTÅENDE CHRISTIANSHAVN! Undersøg færgefart igen eller lav en tunnel. MYTER OM BROERNE PÅ CHRISTIANSHAVN 1) Bådene kan lægge masterne ned og sejle under broen Nogle meget få både af ældre dato kan lægge masten ned. De fleste (>99%) moderne både kan ikke. En mast vejer typisk 100-200 kg og kræver en mastekran og en eftermiddags arbejde at aftage og montere. 2) Sejlerne kan sende en sms eller trykke på en knap og åbne broen selv Flere myndigheder er involveret i broåbninger, bl.a. kommunen, By og Havn, Kystdirektoratet. Men også færdselsloven gælder, og ifølge denne skal der være personale på broen for at den kan åbnes. Så det er ikke muligt at åbne broer med sms eller knapper som sejlerne kan trykke på. 3) Broen vil spare tid for cyklisterne Lad haven leve gennemførte den 19. oktober et interview med 217 cyklister på Knippelsbro om deres rute denne dag. Det viste sig at 93% af cyklisterne vil få lidt over 1 km længere hvis de skulle køre samme rute over de nye broer, mens kun 7% ville få en lidt kortere (0,5 km) rute. Det vil derfor være en omvej for de fleste cyklister. Desuden skal cyklisterne regne med at broen er oppe i ca. 20 minutter hver time. 4) Der er ingen konsekvenser for havnemiljøet af at opføre oplukkelige broer. Det er desværre ikke erfaringen fra andre havne på Christianshavn (sydlige del af Christianshavns Kanal eller Halvtolv) eller fra havne i det øvrige land (Næstved, Nykøbing F). På alle de nævnte steder er havne lagt øde bag oplukkelige broer. En væsentlig årsag er sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der som sideeffekt bevirker at broerne sjældent åbnes fordi det er for besværligt eller for dyrt. 5) Der findes ikke alternative løsninger til broer Både en tunnelløsning og pendulfærger giver lige så godt trafikale løsninger som en bro, men uden at genere skibstrafikken. Nogle opfatter tunneller som mørke og farlige, men de kan laves lyse og indbydende. Man kunne oven i købet forestille sig et glasloft i tunnellen så man kan opleve havet. Om aftenen kan man oplyse havet og tunnellen vil fremstå som en lysende streng i vandet om aftenen. Pendulfærger er langt billigere i anlæg end broer og kan afgå meget hyppigt, så der stort set ingen ventetid er. 6) Færger er dyre i drift i forhold til broer Færger koster det samme i drift som broer. Hvis broerne skal være bemandet, er færgerne væsentligt billigere. 7) Trafikken kan afvikles på 20 minutter hver time Lad havnen leve gennemførte den 18. oktober en simulation af denne situation i Christianshavn Kanal. Det lykkedes her under helt optimale forhold (uden for sæson, vindstille, ingen strøm, drejebog, skippermøde, afvikling over VHF-radio), men med gener for den kommercielle trafik. Under normale omstændigheder er det ikke muligt på grund af den meget større trafik (bl.a. kanalrundfartsbåde som i sæsonen ankommer hvert 2. minutter). 8) Det historiske, maritime miljø vil bestå efter opførelsen af oplukkelige broer Sejlerne vil ret hurtigt finde andre liggepladser, hvis deres muligheder for at sejle når de har lyst og tid indskrænkes. Miljøet på Christianshavns kajer skyldes primært det attraktive sejlermiljø, så hvis det forsvinder, forsvinder livet på kajen også. At bygge broer over kanalen svarer til at fælde store gamle træer. Selv om man skulle finde på at rive broen ned igen, kommer miljøet ikke igen. København har 42 km kajstrækning, hvoraf de 41,5 km er øde. Med Christianshavns Kanal er det de sidste 500 meter vi taler om. Dette må bevares. 9) De årlige 10.000 gæstesejlbåde med 30.000 overnattende gæster vil fortsat komme til Christianshavn Kanal efter broerne er opført. De fremmede sejlere, som kommer så langt fra som USA og Australien, kommer for at opleve sejlermiljøet. Hvis det forsvinder, bliver turisterne væk. En direkte årsag til at de ikke kommer, er at de ifølge de foreløbige planer ikke kan ankomme senere end kl. 22. Men vejr og vind kan sagtens føre til forsinkelser på vejen, og hvis de ikke kan komme i havn, når de ankommer, vælger de til en anden havn i området. 10) Christianshavns Kanal er så attraktivt, at selv om sejlernes adgang til havet begrænses, så bliver de nok liggende alligevel. Christianshavns Kanal er en havn, ikke en marina. I havnen er der skibe, som ejes af de lokale beboere, ikke af folk som bor andetsteds. Det er altså aktive sejlere, som har båd i Christianshavns Kanal, ikke folk der bruger deres båd som sommerhus. Derfor er det sandsynligt at sejlere fra Christianshavn finder andre pladser, hvis den frie adgang til havet begrænses. 11) Det er sejlerne, der protesterer over broerne Det er i langt overvejende grad beboere og besøgende på Christianshavn som protesterer fordi de - selv om de ikke sejler - holder af at se på og gå tur i det enestående miljø langs kanalerne.