Oprettet: 4. december 2012
Svarnummer:
25

Indsendt af

Randi Jørgensen

Postnr.

1422

By

København K

Høringssvar

Høringssvar vedr. "Holmen II - tillæg 3 Jeg forstår simpelthen ikke, hvad I vil med den lokalplan, og synes I skal trække forslaget om at ændre den tilbage. Den eneste formål som planen oplister, er at 300 biler dagligt skal kunne skyde genvej gennem Prinsesegade - og for at opnå dette, vil I, under dække af at foretage en trafiksikring, ændre i de trafikale forhold så både støj- og partikelforureningen i det område, hvor I er ved at bygge landets største børneinstitution og en grøn cykelrute, vil stige med op til 80%. Det giver slet ingen mening. Der færdes dagligt 3.500 børn i gaden og de skal altså nu udsættes for mere støj og forurening for at 300 biler kan skyde genvej gennem Prinsesegade - hvis interesser er det I plejer her??? I er valgt til at varetage borgernes interesse - og det I gør her, er da det stik modsatte. Beboerne her på Christianshavn har kæmpet en indædt kamp for at den nuværende lokalplan på skrift sikrer, at udbygningen af Holmen ikke vil belaste Prinsessegade trafikalt. Det er direkte tarveligt, at I nu vil fjerne denne pasus, og efterlader ikke ligefrem nogen tro på politiske løfter. Troen på politiske løfter styrkes heller ikke af, at I nu lægger trafiksikringen af Prinsessegade til afstemning i forbindelse med en så radikal ændring af lokalplanen. I er politisk forpligtet til at sikre børnenes skolevej - lokal plan eller ej. En forpligtigelse I i øvrigt har siddet overhørig i årevis. Det er jo ren afpresning det her. Den situation I nu har sat os borgere i er, at hvis vi protesterer over at Prinsessegade skal bruges som genvej, så får vi ikke en sikker skolevej - åhhh, hvor er i altså tarvelige. Jeg begynder at forstå, hvorfor nogen mennesker føler, at de ikke har andre muligheder for at blive hørt end at kaste med sten, og jeg skal i hvert tilfælde nok huske, hvem i BR der stemmer for denne ændring i lokalplanen, så jeg kan sætte mit kryds et andet sted ved næste kommunalvalg. ØV! Hilsen fra Randi