Oprettet: 30. november 2012
Svarnummer:
22

Indsendt af

Thorkil Vad Jessen

Postnr.

1401

By

København K

Høringssvar

Jeg er stor modstander af at man nedlægger busslusen ud til Holmen. Det vil give fatalt megen trafik i Prinsessegade også selv om man trafiksanerer. Der ligger mange skoler og daginstitutioner i Prinsessegade og der færdes mange børn på gaden, og i politikere er med til at gøre livet farlig for vores børn. Tag dette ansvar på jer. Uden busslusen er der idag i forvejen megen trafik i Prinsessegade. Jeg, og mange her på Christianshavn forstår slet ikke politikernes begrundelser for at nedlægge busslusen. De mennesker der bor på Holmen, kan i forvejen få et kort der giver fri adgang igennem busslusen. Og til foråret kommer der broer, med gang- og cykelstier til Holmen og operaen. Jeg troede politikerne i København ville begrænse biltrafikken i Københavns midte, men med dette forslag lægger man op til at folk lettere kan tage bilen til operaen. Kære politikere, hvor er sammenhængen i jeres politik ? Hvis i på trods af massiv modstand i lokalområdet, alligevel gennemfører nedlæggelse af busslusen, er jeg overbevist om, at beboerne her vil huske dette til kommunalvalget. Og man kan sige, at Socialdemokraterne og SF i forvejen ikke er særlig populære mere, fordi der fra regeringens side føres en meget borgerlig politik, hvilket jeg også mener nedlæggelsen af busslusen er udtryk for. Jeg sidder i bestyrelsen i boligforeningen Lejerbo afd. 218-1, i daglig tale kaldet "Den gule misundelse". Jeg ved man i bebyggelsen her, er stor modstander af nedlæggelsen af busslusen, og føler sig meget utryg ved at skulle sende sine børn i skole, gymnsium og daginstitution i Prinsessgade,.