Oprettet: 28. november 2012
Svarnummer:
18

Indsendt af

Steen Birk

Postnr.

1436

By

Kbh. K

Høringssvar

Som nævnt af adskillige andre er det et under, at ulykkestallet ikke er højere for Prinsessegade! - men det vil Københavns Kommune åbenbart nu se at få rettet op på!! Den spareplan for en trafiksanering af Prinsessegade, som nu foreslås, er et tydeligt eksempel på, at den pågældende forvaltning helst ikke vil røre ved Christiania-problematiken med en ildtang. Derudover er der fra såvel borger- som ekspertside påpeget adskillige eklatante brølere i den foreslåede plan! Jeg vil nævne en enkelt: Den snart færdige gå-/cykelrute over havnen, også kaldet hash-ruten, må nødvendigvis krydse en nu endnu mere trafikeret (efter fjernelse af busslusen) Prinsessegade enten ved Værftsbroen eller ved Bodenhoffs plads. Det er ikke svært at forestille sig ulykkesscenariet når de bilende Christianiakunder, der glæder sig til at komme hjem med deres indkøb, skal sno sig igennem disse trafikanter samt forældre og børn fra kæmpeinstitutionen på trekantgrunden for at komme ad den nu langt mere fremkommelige Danneskiold-Samsøs Allé!