Oprettet: 15. november 2012
Svarnummer:
3

Indsendt af

Søren Ortvad

Postnr.

1436

By

københavn K

Høringssvar

Åbent brev til overborgmester Frank Jensen. Alderførst tillykke med budgetforliget, som, ” …lægger vægt på social balance, grønne investeringer og en omfattende beskæftigelsesindsats”. Dernæst: Jeg var til mødet i Beboerhuset den 24.10., og efter en livlig debat og mange spørgsmål, må jeg stadig undres over ideen med at nedlægge busslusen. Der står jo i : Protokolbemærkning fra partierne bag forslaget (Soc, RV, V, Kons og LA) i BR 10. marts 2011: "Partierne lægger vægt på en samlet løsning for trafikbetjening af Holmen og fredeliggørelsen af Prinsessegade, hvor trafiksikkerheden i den endelige løsning for Prinsessegade mærkbart forbedres, særligt i forhold til de mange børn og unge i områdets institutioner og skoler”. Som fx på Artillerivej, hvor der står ”.. som i højere grad end i dag tilgodeser de bløde trafikanter”. I foråret gik jeg, efter seks uger på hospitalet, fredeligt over Torvegade mod Prinsessegade. Der var grønt lys, men midtsvejs ude var jeg ved at blive kørt ned af en fyr, som i høj fart kørte indenom mig og kun et par cm fra at ramme mig. Blev naturligvis chokeret, og nu går jeg altid helt inde ved murene ad Prinsessegade, og når jeg cykler, står jeg af den ved taxaerne og ved Bådsmandsstræde. I kommunens forslag tages der udgangspunkt i den gældende færdselslov. Dvs at der køres 40 km/t ved et 40 km skilt. Men der køres meget hurtigere, ofte 100 km/t, og derfor kan KOWIS tal ikke bruges. Der vil komme en langt højere grad af forurening end skitseret. Og langt mere støj, når to biler skal forsøge at komme først gennem de fire ensporede områder. Dette er påpeget af en uvildig forsker fra Ålborg, Larhmann, der siger : " der vil helt sikkert blive meget 'hvem kommer først' kørsel, med stor usikkerhed til følge – jeg vil klart fraråde en sådan løsning." Da dialog er bedre end konfrontation, vil jeg gerne invitere dig til to ’møder’ herude. Vi kan mødes i bunden af Prinsessegade, og bevæge os langsomt frem mod busslusen. Det varer en time, og du bør nok iføre dig cykelhjelm. Du bestemmer tidspunkt for første møde, jeg det andet. Margretheholmen, åbning af Refshalevej, Den store institution på Trekantsgrunden, Multihallen etc. kommer vi også til at snakke om, alt bliver trafikalt meget kaotisk, og ved evt. nedlæggelse af busslusen, bliver alt blot endnu værre. Der er valg om et år til BR. Der er ikke mange socialdemokratiske stemmer i en nedlæggelse af Busslusen. Søren Ortvad Halvtolv 15, 1.th 1436 K