Oprettet: 15. november 2012
Svarnummer:
15

Indsendt af

Jeanne Jacobsen

Virksomhed / organisation

Københavns skolelederforening

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

15. november 2012 Høringssvar vedr. Styrket samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber SKK´s bestyrelse har på sit møde den 22.oktober 2012 drøftet det udsendte hø-ringsmateriale inkl. bilag. Bestyrelsen kan tilslutte sig intentionerne i oplægget og understøtter gerne disse i sit samspil med medlemmerne. Vi er også yderst tilfredse med, at man har udar-bejdet en implementeringsplan, men vi forudser en række problemer, der følger af • den manglende kongruens mellem skolestrukturen og institutionsstrukturen • den manglende kongruens i den måde budgetterne er skruet sammen på mht. samtænkning i hhv. skole og fritidshjem. Derfor må vi pege på flg. problematikker: • Forslaget om, at der skal laves samarbejdsaftaler, lyder som en god ide, men det er uklart hvem disse samarbejdsaftaler skal indgås imellem. Den måde børnene er fordelt på i fritidstilbud ud over byen er meget forskellig. Eleverne på visse skoler er tilknyttet få forskellige fritidshjem og –klubber. Her er det indlysende at skolen bliver centrum i samarbejder, og fritids-hjemmene koblet op på netop denne skole. Andre steder i byen er det så-dan, at eleverne går på mange forskellige fritidshjem. Ligesom kan et fri-tidshjem/ en klub have børn fra mange forskellige skoler. Man bør overveje, hvordan der kan indarbejdes hensigtsmæssige samar-bejdsstrukturer på den baggrund – eller på den lange bane, hvordan skolen kan blive centrum i et samarbejde med fx 1 -2 klynge. • Det vertikale samarbejde har samme udfordring som beskrevet ovenfor. En del skoler får børn fra mange børnehaver. Så der skal findes en model for, hvilke skoler og børnehaver der skal lave samarbejdsaftaler – eller igen: kan man i en fremtidig struktur tænke en skole som centrum i et område og koble 1-2 klynger sammen med skolen? • Endelig er det uklart, hvilke samtænkningsressourcer der tænkes genan-vendt i denne sammenhæng. I skolernes budgetter indgår ikke en tildeling, der er hæftet op på samtænkningen. Derfor kan det være vanskeligt at se og forklare hvilke af skolens ressourcer, det er der skal flyttes over til denne opgave. Når samarbejdet drejer sig om de særligt sårbare børn i den skolepligtige alder, er det vigtigt at arbejdet forankres et sted, så der ikke opbygges parallelsystemer omkring børnene og de unge. Skolerne er i gang med at opbygge ressourcecentre og arbejdet med de sårbare børn og unge bør forankres her, som det også er lagt op til i indstillingen. Desværre er dette ikke medtænkt i den udsendte beskrivelse af ressourcecentrene, men forpligtelsen til at inddrage alle relevante aktører, herunder også de pæagoger, børnene og de unge møder i institutionerne, bør indskrives i arbejdsgrundlaget for ressourcecentrene. På vegne af bestyrelsen for Skolelederforeningen Jeanne Jacobsen formand

Materiale: