Oprettet: 2. november 2012
Svarnummer:
9

Indsendt af

Britt Riese-Andersen

Virksomhed / organisation

Kvisten

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar vedr. Målsætninger og budgetmodel på klubområdet Ny målsætning Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på to elementer i den nye målsætning, som efter min mening er en nærmere overvejelse værd: Medlemsbegrebet I den nye målsætning lægges der op til, at medlemsbegrebet i klubberne nu opløses. Der er efter min mening tale om en fejlslutning: Det er meget positivt, at man nu endegyldigt har valgt at gøre området kontingentfrit. Der er imidlertid fortsat god grund til at operere med et medlemsbegreb. Det er der flere årsager til: Ved at stille krav om, at den unge skal være medlem, viser man en forventning om indmeldelse i fællesskabet som en bevidst handling. At handlingen er gratis, fordi der ikke samtidig afkræves kontingent, ændre ikke ved dens symbolske betydning. Der er desuden tale om unge under 18 år, og det er et vigtigt mål at etablere samarbejde med de unges forældre. Indmeldelsen giver anledning at indsamle kontaktinformationer til forældrene, og udgør et naturligt afsæt for et efterfølgende forældresamarbejde. Der er desuden en række praktiske grunde til, at det er godt med en indmeldelsesprocedure: Forældre kan give generel tilladelse til privattransport i forbindelse med udflugter, der kan gives information om særlige hensyn, medicin eller lignende. Det er altså forhastet at sætte lighedstegn mellem medlems- og kontingentbegrebet, og opgive medlemskab med den begrundelse. Der er fortsat brug for gadeplansindsats og omgang med de unge i ikke formaliserede rammer, men det mere langsigtede mål om tilknytning og integration i mere formaliserede rammer må ikke opgives. Styrkelse af den pædagogiske faglighed i klubarbejdet I den nye målsætning lægges der op til at klubberne selv løbende skal udvikle fagligheden. Det er positivt, at der lægges op til udvikling og højnelse af den pædagogiske faglighed i klubarbejdet, men det ville have klædt den nye målsætning med lidt højere ambitioner omkring uddannelse og faglighed på det strategiske niveau. I den nuværende situation er der et efteruddannelsesbehov på klubområdet Det ville være oplagt at lægge en strategisk plan for, hvordan man vil højne det pædagogiske uddannelsesniveau. Forvaltningens understøttelse af klubbernes faglige udvikling I målsætningen står, at forvaltningen vil understøtte klubbernes arbejde med at højne fagligheden. Det vil være velkomment med mere konkrete bud på, hvordan dette kunne foregå. Det skal selvfølgelig være plads senere at lægge indhold i en målsætning, men et par eksempler kunne give et bedre billede af, hvilke tanker man gør sig på dette vigtige område. Ny budgetmodel Som jeg har forstået de politiske udmeldinger, ønsker man med den nye budget model en øget gennemskuelighed, at fjerne ufleksible særordninger, og skabe en større fleksibilitet og sammenhæng, så de økonomiske ressourcer følger de aktiviteter, der sættes i gang på baggrund af reflekterede lokale overvejelser omkring behovet i et område. Det er svært at argumentere mod de overordnede hensigter bag forslaget, og det er samtidigt meget positivt at klubområdet tilføres flere midler. Jeg vil dog i dette høringssvar gøre opmærksom på nogle uhensigtsmæssige og forhåbentlig utilsigtede konsekvenser af den nye budgetmodel: Aktivitetspuljen er et positivt tiltag Ideen om at skabe en fleksibel pulje til igangsættelse af aktiviteter i lokalområdet er rigtig god. Det vil forhåbentlig fremme fælles reflekterede overvejelser i de forskellige områder omkring aktivitetsbehov og sikre et større beredskab til igangsættelse af særlige indsatser på baggrund af nyopståede behov, problemområder, osv. Balancen mellem aktivitetspuljen og de enkelte klubbers grundbudgetter Hvis man imidlertid i et ønske om at gøre aktivitetspuljerne store, får skåret de enkelte klubbers grundbudgetter for langt ned, at de enkelte klubber bliver direkte afhængige af aktivitetsmidler for at kunne sikre en normal drift, risikerer man at have skabt en dynamik, der direkte modarbejder ønsket om større fleksibilitet: Hvis man har en aktivitetspulje, som på papiret er stor, men som i praksis er nødt til at have store dele bundet i de enkelte klubber, risikerer man, at der i virkeligheden ikke er meget fleksibilitet tilbage i praksis. Arbejdsmiljø og sikkerhed Specielt i et belastet område som Nørrebro er det vigtigt at have for øje, at det faktisk er nødvendigt med en vis personaledækning for at sikre medarbejdernes sikkerhed mod vold og trusler, og at det sætter grænser for, hvor lille et forsvarligt budget kan være. Det kan være fornuftigt nok at fjerne særordninger, men man må ikke overse, at der har været grunde til at etablere dem, og at det er nødvendigt at medtænke hvordan man vil sikre fx medarbejdernes sikkerhed. LFS har netop indkaldt medlemmer på blandt andet klub- og gadeplansområdet for at drøfte arbejdsmiljø, sikkerhed, fleksibilitet og aflønning. Ansættelsesmæssige udfordringer Jeg synes også det er vigtigt at overveje, hvilke ansættelsesmæssige konsekvenser en meget stor aktivitetspulje med tilsvarende lave grundbudgetter i de enkelte klubber kan have for de ansatte: Hvordan skal de medarbejdere, der aflønnes af en aktivitetspulje være ansat? Ideen med aktivitetspuljen er jo netop, at midler og indsatser kan flyttes rundt i et område, mellem forskellige klubber, forskellige aktivitetstyper og behov, osv. Skal disse medarbejdere flyttes med rundt sammen med midlerne? Kan man tillade sig at gå ud fra, at medarbejderne i eet aktivitetstilbud er kvalificerede til nye, ændrede aktiviteter og opgaver, der sættes i gang i et område? Skal medarbejderne i stedet ansættes i tidsbegrænsede stillinger, så de kan skiftes ud? (Jo større aktivitetspulje, jo flere tidsbegrænset ansatte). Hvordan tager man højde for Københavns Kommunens personalepolitik, KL-aftaler, mm. i forhold til medarbejdere, der er ansat for aktivitetsmidler? Puljer kan skabe utryghed Med ideen om en aktivitetspulje skabes en potentiel usikkerhed, på klubniveau og for de enkelte medarbejdere: Hvad sker der næste år, når vi skal fordele aktivitetsmidlerne igen? Det er vigtigt at overveje, hvordan man kan kompensere for denne utryghed. Samtidig er der tidligere erfaringer, der fortæller, at det politisk er nemmere at skære ned i puljemidler end i fx normeringer i de enkelte institutioner. Jeg kan kun anbefale at man tager den generelle skepsis, jeg kan registrere omkring puljer alvorligt, og forsøger at imødegå utrygheden gennem politiske erklæringer, om ikke ligefrem garantier. Opnår man det, man gerne vil? Til slut vil jeg gøre opmærksom på et paradoks: Den nye målsætning og budgetmodel er et udtryk for at man ønsker at styrke ungdomsklubarbejdet for de 14-17-årige. Samtidig er den praktiske konsekvens af den nye budgetmodel, at de rene ungdomsklubber på Nørrebro bliver presset økonomisk? Med venlig hilsen Britt Riese-Andersen, Leder af Kvisten Ny målsætning Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på to elementer i den nye målsætning, som efter min mening er en nærmere overvejelse værd: Medlemsbegrebet I den nye målsætning lægges der op til, at medlemsbegrebet i klubberne nu opløses. Der er efter min mening tale om en fejlslutning: Det er meget positivt, at man nu endegyldigt har valgt at gøre området kontingentfrit. Der er imidlertid fortsat god grund til at operere med et medlemsbegreb. Det er der flere årsager til: Ved at stille krav om, at den unge skal være medlem, viser man en forventning om indmeldelse i fællesskabet som en bevidst handling. At handlingen er gratis, fordi der ikke samtidig afkræves kontingent, ændre ikke ved dens symbolske betydning. Der er desuden tale om unge under 18 år, og det er et vigtigt mål at etablere samarbejde med de unges forældre. Indmeldelsen giver anledning at indsamle kontaktinformationer til forældrene, og udgør et naturligt afsæt for et efterfølgende forældresamarbejde. Der er desuden en række praktiske grunde til, at det er godt med en indmeldelsesprocedure: Forældre kan give generel tilladelse til privattransport i forbindelse med udflugter, der kan gives information om særlige hensyn, medicin eller lignende. Det er altså forhastet at sætte lighedstegn mellem medlems- og kontingentbegrebet, og opgive medlemskab med den begrundelse. Der er fortsat brug for gadeplansindsats og omgang med de unge i ikke formaliserede rammer, men det mere langsigtede mål om tilknytning og integration i mere formaliserede rammer må ikke opgives. Styrkelse af den pædagogiske faglighed i klubarbejdet I den nye målsætning lægges der op til at klubberne selv løbende skal udvikle fagligheden. Det er positivt, at der lægges op til udvikling og højnelse af den pædagogiske faglighed i klubarbejdet, men det ville have klædt den nye målsætning med lidt højere ambitioner omkring uddannelse og faglighed på det strategiske niveau. I den nuværende situation er der et efteruddannelsesbehov på klubområdet Det ville være oplagt at lægge en strategisk plan for, hvordan man vil højne det pædagogiske uddannelsesniveau. Forvaltningens understøttelse af klubbernes faglige udvikling I målsætningen står, at forvaltningen vil understøtte klubbernes arbejde med at højne fagligheden. Det vil være velkomment med mere konkrete bud på, hvordan dette kunne foregå. Det skal selvfølgelig være plads senere at lægge indhold i en målsætning, men et par eksempler kunne give et bedre billede af, hvilke tanker man gør sig på dette vigtige område. Ny budgetmodel Som jeg har forstået de politiske udmeldinger, ønsker man med den nye budget model en øget gennemskuelighed, at fjerne ufleksible særordninger, og skabe en større fleksibilitet og sammenhæng, så de økonomiske ressourcer følger de aktiviteter, der sættes i gang på baggrund af reflekterede lokale overvejelser omkring behovet i et område. Det er svært at argumentere mod de overordnede hensigter bag forslaget, og det er samtidigt meget positivt at klubområdet tilføres flere midler. Jeg vil dog i dette høringssvar gøre opmærksom på nogle uhensigtsmæssige og forhåbentlig utilsigtede konsekvenser af den nye budgetmodel: Aktivitetspuljen er et positivt tiltag Ideen om at skabe en fleksibel pulje til igangsættelse af aktiviteter i lokalområdet er rigtig god. Det vil forhåbentlig fremme fælles reflekterede overvejelser i de forskelige områder omkring aktivitetsbehov og sikre et større beredskab til igangsættelse af særlige indsatser på baggrund af nyopståede behov, problemområder, osv. Balancen mellem aktivitetspuljen og de enkelte klubbers grundbudgetter Hvis man imidlertid i et ønske om at gøre aktivitetspuljerne store, får skåret de enkelte klubbers grundbudgetter for langt ned, at de enkelte klubber bliver direkte afhængige af aktivitetsmidler for at kunne sikre en normal drift, risikerer man at have skabt en dynamik, der direkte modarbejder ønsket om større fleksibilitet: Hvis man har en aktivitetspulje, som på papiret er stor, men som i praksis er nødt til at have store dele bundet i de enkelte klubber, risikerer man, at der i virkeligheden ikke er meget fleksibilitet tilbage i praksis. Arbejdsmiljø og sikkerhed Specielt i et belastet område som Nørrebro er det vigtigt at have for øje, at det faktisk er nødvendigt med en vis personaledækning for at sikre medarbejdernes sikkerhed mod vold og trusler, og at det sætter grænser for, hvor lille et forsvarligt budget kan være. Det kan være fornuftigt nok at fjerne særordninger, men man må ikke overse, at der har været grunde til at etablere dem, og at det er nødvendigt at medtænke hvordan man vil sikre fx medarbejdernes sikkerhed. LFS har netop indkaldt medlemmer på blandt andet klub- og gadeplansområdet for at drøfte arbejdsmiljø, sikkerhed, fleksibilitet og aflønning. Ansættelsesmæssige udfordringer Jeg synes også det er vigtigt at overveje, hvilke ansættelsesmæssige konsekvenser en meget stor aktivitetspulje med tilsvarende lave grundbudgetter i de enkelte klubber kan have for de ansatte: Hvordan skal de medarbejdere, der aflønnes af en aktivitetspulje være ansat? Ideen med aktivitetspuljen er jo netop, at midler og indsatser kan flyttes rundt i et område, mellem forskellige klubber, forskellige aktivitetstyper og behov, osv. Skal disse medarbejdere flyttes med rundt sammen med midlerne? Kan man tillade sig at gå ud fra, at medarbejderne i eet aktivitetstilbud er kvalificerede til nye, ændrede aktiviteter og opgaver, der sættes i gang i et område? Skal medarbejderne i stedet ansættes i tidsbegrænsede stillinger, så de kan skiftes ud? (Jo større aktivitetspulje, jo flere tidsbegrænset ansatte). Hvordan tager man højde for Københavns Kommunens personalepolitik, KL-aftaler, mm. i forhold til medarbejdere, der er ansat for aktivitetsmidler? Puljer kan skabe utryghed Med ideen om en aktivitetspulje skabes en potentiel usikkerhed, på klubniveau og for de enkelte medarbejdere: Hvad sker der næste år, når vi skal fordele aktivitetsmidlerne igen? Det er vigtigt at overveje, hvordan man kan kompensere for denne utryghed. Samtidig er der tidligere erfaringer, der fortæller, at det politisk er nemmere at skære ned i puljemidler end i fx normeringer i de enkelte institutioner. Jeg kan kun anbefale at man tager den generelle skepsis, jeg kan registrere omkring puljer alvorligt, og forsøger at imødegå utrygheden gennem politiske erklæringer, om ikke ligefrem garantier. Opnår man det, man gerne vil? Til slut vil jeg gøre opmærksom på et paradoks: Den nye målsætning og budgetmodel er et udtryk for at man ønsker at styrke ungdomsklubarbejdet for de 14-17-årige. Samtidig er den praktiske konsekvens af den nye budgetmodel, at de rene ungdomsklubber på Nørrebro bliver presset økonomisk? Med venlig hilsen Britt Riese-Andersen, Leder af Kvisten P.S. Da der løbende er tvivl om Kvistens fordeling af unge- og voksenpladser, vedhæftes det politiske beslutningsgrundlag for Kvistens normering