Oprettet: 29. januar 2010
Svarnummer:
9

Indsendt af

Jan-Erik Messmann

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Har nærlæst flere af de indsendte svar og er enig i at der aldrig skulle bygges broer over havnen og kanalen som planlagt. Man burde lytte til sund fornuft og lade kabelfærgerne Hønen og Hanen klare transporten af cyklister og gående, samt gæster til operaen. Eller lade være med at ligge under for hr. Møller og istedet bygge broen fra Skuespilhuset direkte over til operaøen. Men nu til det alvorlige: Det man har gang i med de omtalte broer kan være i strid med al søfartslovgivning m.m. og være skyld i mange store og bekostelige ulykker. Grunden er, at man ikke tager højde for alle de både der skal ud og ind gennem de påtænkte broer. PÅ en varm sommerdag efter myldrelukketiden vil der måske ligge 10-20 både på hver side af broen, som alle skal passere, samtidig er der måske to-tre Canal Tours både og Netto både m.m. der også skal kante sig gennem de ventende både. Dette vil ikke kunne lade sig gøre og vil være forbundet med stor fare for alle. Og forestiller man sig en dag med stærk vind, vil det være uoverskueligt og en situation jeg aldrig håber vil opstå. For at man skal kunne etablere broer, sakl der også være plads nok til man kan manøvrere rundt i den tid man skal vente på åbning, og dette kan ikke lade sig gøre i den 25m brede kanal hvor der sommeren igennem er spækket med både. Men måske kommunen havde tænkt at man måske skulle fjerne alle både, og dermed livet, charmen, turisterne m.m. fra dette unikke stykke København. STOP øjeblikkeligt de 4-5 helt malplacerede broer, og lad være ,med at altid at træffe den forkerte beslutning. I håb om at Christianhavns kanal og Trangraven stadig vil være dette skønne rolige sted også i mange år fremover.