Oprettet: 23. oktober 2012
Svarnummer:
1

Indsendt af

Jesper Støier

Postnr.

1437

By

København

Høringssvar

Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod forslaget om at fjerne busslussen. Det er kendetegnende for materialet for den udsendte plan, at der ikke er et egentlig formål med at fjerne slussen, der ellers har haft en god virkning for trafikafviklingen i området. En nedlæggelse af busslussen vil som beskrevet give en øget trafikmængde på Prinsessegade, hvor forholdende allerede er kaotiske. Der er ingen af de foreslåede tiltag, der reelt vil mindske dette. Det er ikke indtrykket, at der i forslaget er taget højde for, at en stor del af den trafik, der foregår omkring Christinia i bil, på cykel og gående, adskiller sig fra trafikken på byens andre gader både, hvad angår trafikanternes agressionsmønster og opmærksomhedstilstand. Som cyklist oplever jeg stort set hver dag potentielt farlige situationer. Det er givet, at en fjernelse af busslussen og den øgede trafikmængde vil føre det flere egentlige ulykker på strækninger. Det virker besynderligt at ødelægge en velfungerende ordning og i stedet bruge midler på en ændring, som ingen har gavn af. vh Jesper Støier