Høringssvar vedrørende Ressource- og Affaldsplan 2018

Oprettet: 17. oktober 2012
Svarnummer:
9

Indsendt af

Line Kold

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg synes, som borger i Københavns Kommune, at der er tale om en flot og ambitiøs plan, som jeg kun kan stå inde for. Men jeg har et forslag, som jeg synes forvaltningen bør overveje: At man som villaejer på frivillig basis kan få stillet en lille glascontainer til rådighed. Som villaejer savner jeg at have en glascontainer/glasbeholder. I de mange år jeg boede i etageejendom var det let og lige til at komme af med vinflasker og diverse glas fra husholdningen, men siden vi sidste år flyttede i eget hus har de hobet sig op, fordi de er besværlige at komme af med. Vi kommer ikke naturligt steder, hvor der er en glascontainer og at gå med poser med glasflasker olign. er tungt og på styret af cyklen er de besværlige og reelt set farlige. Så må man starte bilen. I dag har vi en stor papircontainer stående, som næsten altid er tom. Hvis man som os ikke modtager reklamer, læser nyheder og avis på Ipaden, og bruger ugeaviserne til at tænde op med i brændeovnen, så er det faktisk ikke ret meget papir til at komme i containeren. I min optik ville det være ideelt, at man kunne vælge en meget mindre beholder til papir, så der også er plads til en til glas. I en husholdning på fire er forbruget af drikke- og fødevarer i glas og flakser faktisk ret stort, og overstiger i vores tilfælde i hvert fald den mængde papir vi sender til genbrug. Med venlig hilsen Line Kold