Høringssvar vedrørende Klubfællesskaber

Oprettet: 12. oktober 2012
Svarnummer:
33

Indsendt af

Valby Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Valby Lokaludvalg

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

høringssvar Klubfællesskaber Valby Lokaludvalg hor modtaget ”Klubfællesskaber” fra Børne- og Ungeforvaltningen i høring. Lokaludvalget glæder sig over at der nu er sat fokus på ungeområdet og har følgende kommentarer til forslaget: Valby Lokaludvalg støtter op om ideen om at udarbejde ungebydels-planer og klubbydelsplaner og håber, at forvaltningen lokalt vil lade Lokaludvalgets bydelsplanprojekt: ”Ung iværksætterbydel - Adopter en Klub & Valby Iværksætterskole” smelte sammen med unge- og klubbydelsplanerne. Lokaludvalgets projektforslag er netop målrettet klubområdet og den store udfordring, som målgruppen står overfor i forhold til fastholdelse i uddannelsesforløb og tilknytning til arbejdsmarkedet. En indarbejdelse af ”Ung Iværksætterbydel” vil stimulere aktivitetssiden i unge- og klubbydelsplanerne samtidig med at den tilsigtede tværforvaltningsmæssige tilgang understøttes. Valby Lokaludvalg stiller gerne sin ekspertise omkring udarbejdelse af bydelsplaner til rådighed for klubfællesskaberne. For så vidt angår modellen for budgettildeling, så understøtter Lokaludvalget ideen om prioritering af økonomiske midler efter den sociale demografi. Med hensyn til det ledelsesmæssige perspektiv, fremstår den foreslåede struktur enorrm kompleks og lægger et nyt lag administravtivt led ovenpå det eksisterende. Såfremt forslaget indebærer en ekstra administrationsudgift, støtter Lokaludvalget ikke op, i og med at ungeområdet, frem for mere administration, trænger til ressourcer der direkte kommer de unge til gode i form af flere pædagoger. Med hensyn til de to forskellige forslag til organisering af klubfællesskaberne i Valby mener Lokaludvalget, at der er ræson i at vælge den todelte model som allerede nu er indarbejdet i bydelens klyngestruktur sådan, at klubberne som skal indgå i et forpligtende samarbejde ligger fysisk tættere på hinanden, og problematikkerne som skal løses, bliver mere målrettede det helt lokale miljø. Mvh. Formand, Skole-, børn- og ungeudvalget Lisbeth Ritter Karen Lumholt Lokaludvalgsformand