Høringssvar vedrørende Klubfællesskaber

Oprettet: 3. oktober 2012
Svarnummer:
11

Indsendt af

Kim Valbjørn

Virksomhed / organisation

Klynge BI 2 - ledelsen

Postnr.

2400

By

København N.V.

Høringssvar

Høringssvar vedr. Klubfællesskaber. BUF Strukturel opdeling Generelt er ledelsen i Klynge BI 2 positivt stemt overfor og kan se mange muligheder ved etablering af et mere forpligtende samarbejde mellem klubberne, men kan ikke umiddelbart se nødvendigheden af, at dele Bispebjerg op i to områder idet der gennem mange år har været et godt klub samarbejde på hele Bispebjerg. Det ligger mere naturligt, at dele Nørrebro og Bispebjerg op i to fællesskaber. I forvaltningens arkiver må der forefindes evalueringer fra klubbernes distriktsarbejde i årene 1990 og frem til år 2000 + . Forslaget her ligger på mange måder op ad det klubarbejde der foregik i Københavns Kommune dengang og der vil være nogle erfaringer der kan drages nytte af. Personaleforhold Klubfællesskaber lægger op til nogle arbejdsmetoder for ungdomsklubbernes arbejde der for nogen klubber kan virke som nye. Det bevirker, at de medarbejdere som er ansat i klubberne skal have en anden eller en bredere forståelse af ungdomsklubarbejde. Det bør overvejes om der i de klubber, hvor arbejdsmetoden skaber den største udfordring fordi det er helt nyt, skulle tilbyde medarbejderne at vælge om de ønsker at indgå, eventuelt med en form for kompetenceudvikling og derefter genansætte de medarbejdere der har viljen og kompetencerne til at indgå i den type arbejde. Særlige udfordringer i klubben Borup i forbindelse med indførelse af klubfællesskaber: En konsekvens af en eventuel lukning af Borup´s ungdomklub vil være at ca. 50 ”juniorklubbere” ( 12 – 13 årige) ikke har et sted at være om aftenen og derfor som UK´erne (14 – 17 årige ) vil søge mod Grøndalscentret og andre ukontrollerbare opholdsteder i lokalområdet. UK medlemmer og juniorklubmedlemmer i Borup vil erfaringsmæssigt ikke benytte sig af andre klubber i lokalområdet, bl.a. fordi deres forældre og de selv har gået i Borup siden de gik i børnehave/fritidshjem – i stedet ville de ved en lukning sandsynligvis hænge ud i Grøndalscentret, på Grøndalsvænge Skole eller om sommeren ved Genforeningspladsen. Borup har en gruppe udsatte børn og unge, nogen af dem findes der SSP sager på, disse børn og unge har et trygt og positivt værdi skabende ”helle” i Borup, hvor der kan arbejdes med dem idet de kender normerne for adfærd i klubben og ved at der aldrig tages afstand fra dem – men kun fra deres eventuelle til tider tåbelige handlinger/adfærd. Der er altså i området børn og unge der har brug for et inkluderende og mangfoldigt klubtilbud i deres nærområde Borup´s asfaltboldbane frekventeres endvidere af en gruppe unge (tidligere medlemmer) i alderen 17 – 23 år, der mødes en til to gange om ugen i aftentimerne og spiller fodbold på banen. Borup er indskrevet i den boligsociale helhedsplan for Fuglekvarteret og indgår p.t. i løsningen af opgaver i dette område i tæt samarbejde det boligsociale beboerprojekt PULS uden at institutionen har tilskrevet økonomi til dette – det hilses derfor på den ene side velkomment at der i forslaget lægges op til at der kan tildeles ressourcer i forhold til specifikke opgaver, men det synes uklart hvorledes dette skal foregå samt hvor meget yderligere administration i form af beskrivelser, dokumentation og kontrakter der ligger i dette. Borup hilser forslaget om kontingent fritagelse velkomment og foreslår, at der i stedet for at alle 90 UK pladser flyttes til Smedetoften som det står beskrevet i strukturforslaget, kun flyttes 40 ud af de 90 normerede pladser til Smedetoften, således at Borup beholder en form for økonomi til at holde åbent om aftenen for de tidligere beskrevne JK´er og UK´er, i alt over 70 børn/unge i alderen 12 – 17 år.. Borup og Klynge BI2 indgår gerne i et klubfællesskab om at løse de klubopgaver der ligger på Bispebjerg i Klynge BI 2´s nærområde. På vegne af ledelsen i Klynge BI 2 M.v.h./Kim Valbjørn-leder Klynge BI 2 – Den Integrerede Institution Borup Borups Alle 261, 2400 N.V. Tlf.: 3834-1172 / 3834-1976 Mobil: 3050-1179 www.Borup.kk.dk