Oprettet: 23. september 2012
Svarnummer:
4

Indsendt af

Jørgen Hornsbæk

Postnr.

2200

By

København N.

Høringssvar

Vedr. Skjolds Plads Metrostationsplads. I henhold til Borgerrepræsentationens forslag til lokalplan vil jeg foreslå, at den foreslåede dobbeltrettede buslinje gennem Haraldsgade til Tagensvej IKKE implementeres. Baggrunden herfor er dels at den tidligere buslinje ikke har været i drift siden 2010 og ikke kommer i drift før 2018 og dels er der ikke et umiddelbart behov, idet det opfyldes af den nuværende omlægning af linjen. Linjen drejer fra Haraldsgade ad Aldersrogade til Rovsingsgade og videre til Tagensvej. Man kunne overveje et ekstra stoppested fx i Rovsingsgade. Der er jo i forvejen en buslinje på Tagensvej og sammen med den kommende Metro vil det dække behovet. Den nuværende omlægning møder Tagensvej ca. 150 meter fra Haraldsgades udmunding i Tagensvej. Endvidere vil jeg foreslå at den planlagte midterhelle fra Tagensvej til Skjolds Plads med ovenlys vinduerne heller ikke implementeres, men at området istedet inddrages i pladsen, så den i stedet kommer til at udgøre et samlet hele. Det vil give et meget bedre æstetisk billede af området.