Oprettet: 13. september 2012
Svarnummer:
3

Indsendt af

Kim Sporring

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Nørrebros Runddel er historisk og æstetisk uløseligt forbundet med Graverboligen på Assistens Kirkegård. Dette samhørighedsforhold er sårbart, og kan nemt ødelægges, da det udelukkende beror på en forestilling, et spørgsmål eller en flygtig drøm. Da man i 1805 placerede lægearkitekten Bangs Graverbolig i en smal sigtelinie fra Kirkegården gennem Runddelens centrale gitter og Ølunds Mølle, var det helt bevidst, at man ville give gående og kørende udenfor gitteret en æstetisk oplevelse , der kunne højne opfattelsen af graverne og kirkegården, efter skandaler med gravrøverier. Det er denne lille, men vigtige Københavnerhistorie, der har ført til fredningen af bygningen. Graverboligen er i sig selv ingenting. Den er kulisse uden arkitektonisk værdi. Men på afstand er den livsvigtig for Nørrebros Runddel som et fatamorgana, der får folk til at spørge: Hvad er det mon der er derinde? Bygningen rummer også mange anekdoter, men hvis den æstetiske oplevelse af bygningen forsvinder, vil eventyr-værdien af disse historier også blive mindre. Hvis man som anført i lokalplanerne bryder sigtelinien med en høj stål og glaselevator foran Graverboligen, og dermed destruerer den sarte relation mellem Runddelen og Assistens Kirkegård, så har man spildt en masse penge på at flytte Graverboligen frem og tilbage. Målsætningen om at finde en balance mellem fortid og nutid mislykkes. Graverboligens sarte overflade vil ikke kunne modstå presset fra tusinder af mennesker som dagligt bevæger mellem den og elevatoren og meget snart vil den skæmme parken. Nørrebro har allerede mistet megen af sin historie til metroen, og det har været nødvendigt, men hvor der kan tages praktiske hensyn er det politikernes pligt at forsøge på det overfor vores efterkommere. Derfor mener jeg at metroelevatoren enten bør flyttes ud til siden eller bag Graverboligen, så man kan se hele bygningen fra Runddelen og ikke kun en del af den. Det er muligvis en ingeniørmæssig udfordring, og kan betyde øgede omkostninger, men når man kan bygge en metrocityring kan man også løse dette problem Man kan ikke løse problemet med mere klart glas i elevatoren, da selv den mindste forstyrrelse af billedet fra elevatorens stål, vil betyde at fatamorganavirkningen forsvinder. Det samme gælder skilte, lygtepæle og træer på Runddelen. Alle elementer skal holdes ude fra sigtelinien! I stedet for at affeje denne problemstilling med at det er loven, der siger at alle metrostationer skal have samme udformning uanset de kulturelle værdier, bør man politisk arbejde for særlove, der kan åbne mulighed for hensyn i vigtige tilfælde som Assistens Kirkegård. Gør man ikke dette, så har man spildt millioner på at flytte graverboligen frem og tilbage og kunne lige så godt have revet den ned.