Oprettet: 14. juli 2012
Svarnummer:
16

Indsendt af

Iben Keller

Postnr.

2200

By

Kbh.

Høringssvar

"Det kan være forbundet med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for vejstøj. Det er skønnet, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af udsættelse for vejstøj." "Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger." Dette er indledningen på teksten på Miljøstyrelsens webside om "Sundhed og støj", der beskriver den effekt, daglig "trafikstøj" har på borgere, der bliver udsat for den slags. Det er jo ironisk, at man i en del af Københavns kommune (Miljøstyrelsen) kører en "Rolig Bolig kampagne", mens man i en anden del af kommunen arbejder for at forværre samme støjforhold- og påvirkninger for en stor gruppe af borgere i kommunen, der er blevet påtvunget den gene i årevis. I vores konkrete tilfælde ved Nørrebroparken drejer det sig eksempelvis om 7 år - ESTIMERET, men de er, såvidt vides, allerede forsinket nu, mindre end et år inde i processen. Når man påtvinger borgere, der har valgt at købe en bolig i et roligt kvarter i byen, en så omfattende gene og sundhedsrisiko, bør man som minimum forsøge at gøre forholdene så tålelige som muligt i den store del af deres liv, hvor de er stavnsbundne til deres lejligheder, som de typisk ikke kan sælge uden et betragteligt tab. DERFOR bør man give de berørte borgere mulighed for at få middagsro, når de kommer hjem fra arbejde OG give dem ro til at slappe af i weekenden, der, for de flestes vedkommende, er arbejdsfri og dage til genopladning i en ellers travl hverdag. Jeg vil på det kraftigste modsætte mig, udvidelsen af de i forvejen alt for omfattende arbejdstider i Københavns kommune, alternativt bør man tilbyde alle påvirkede naboer genhusning under byggerier, der forventes at vare mere end et år! Miljøstyrelsen "Støj og sundhed"/"Rolig bolig kampagne": http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/trafikstoj/stoejogsundhed/