Høringssvar vedrørende Ny forskrift for bygge- og anlægsarbejder

Som beboer på Sortedam Dossering er en udvidelse af de tilladte arbejdstider næsten ikke til at bære at tænke på. De tidligere varslede arbejdstider er så rigelig nok at skulle indstille sig på at skulle leve med. I den ejendom, hvor jeg bor, er der 24 lejemål der vender direkte mod søen. Beboerne er overvejende pensionister og ingen, så vidt jeg ved, udrustede med bil eller båd, man kan flygte ud i, når man trænger til en pause. Man har ikke engang mulighed for at trække sig tilbage mod gården, hvilket vil sige, at man nat og dag er konfronteret med det store byggeri, hvor end man befinder sig i sin lille 40m2 lejlighed. Miljøministeriet, Landsbyggefonden og Socialministeriet kører for tiden en ”Rolig bolig”-kampagne: Her kan man læse om de sundhedsskadelige virkninger,vejstøj har på mennesker: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/trafikstoj/stoejogsundhed/ Man må antage, at en daglig, konstant støjende, kæmpestor byggeplads lige uden for ens vinduer må have nogenlunde samme negative effekt på menneskers helbred. Det er i hvert fald ikke bare en dryppende vandhane, vi har med at gøre - hvilket tydeligt har været bevist i Nørrebroparken, som er en tunnelbyggeplads tilsvarende den vi får i Sortedamssøen, og hvor arbejdet har stået på siden sidste sommer. Fra Nørrebroparken véd jeg, at beboerne i høj grad har været plaget af støj, overskridelser af grænseværdier, udvidede arbejdstider, manglende varsling og mangelfuld mulighed for kontakt til de ansvarlige. Så på trods af gentagne løfter om hensyn og godt naboskab, har vi allerede nu erfaret, hvordan grænserne alligevel hele tiden rykkes for, hvad vi som naboer til byggepladserne skal kunne tåle. At arbejdstiden nu lovformeligt udvides med en time på hverdage, og at man ikke engang kan få et pusterum i weekenden er helt uacceptabelt og giver en følelsen af at være gidsel i eget hjem. Susanne McIntyre Sortedam Dosseringen