Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Jeg har tidligere fremkommet med mine synspunkter her, men tillader mig at fremsætte et par yderligere bemærkninger, da jeg synes de seneste indlæg omkring distriktsændringer på Nørrebro lige netop rammer ” hovedet på sømmet”. Hvis man som forældre ønsker at tilvælge folkeskolen, så ønsker man som udgangspunkt også, at ens børn går i skole i det kvarter, som man bor i, for det er her man føler sig hjemme, det er her man færdes og det er her man har relationer til andre familier gennem børnenes institutioner, arrangementer i kvarteret m.m. I takt med den meget store opblomstring i Nørrebro Park kvarteret igennem de seneste år, er der opstået en meget stor samhørighed blandt folk her i kvarteret, som jeg er overbevist om er ganske unik og som tillige gør tilknytningen til området så meget stærkere. Kvarteret er fuldt af liv og folk i kvarteret udnytter og bruger de tilbud, som er i kvarteret. Man genkender de lokale beboere i kiosken, i butikkerne, på kaffebarerne, i cafeerne, i parken m.v. Alene vores store tilknytning til Nørrebro Park kvarteret gør, at vores familie, allerede inden vi har børn gående på skolen, føler en stor tilknytning til NPS – så selvfølgelig ønsker vi også at vores børn skal gå på den skole og dermed have sin dagligdag i det kvarter, som vi holder så meget af, og vi ønsker at vores børn får muligheden for at få den samme stærke tilknytning til området som vi forældre har. Skolen ligger på og er vores ”hjemmebane”. Vi vil aldrig kunne komme til at føle samme tilknytning til Rådmandsgade Skole som til NPS alene i kraft af, at vi ikke bor i området, og meget sjældent færdes i området. Bortset fra de rent transportmæssige udfordringer kunne forslaget om ændring for så vidt lige så godt gå ud på at flytte rode 143 og 144 til en skole på den anden side af København – for vores familie har lige så lidt tilknytning dertil som til Rådmandsgade kvarteret. Endvidere mener jeg, at engagement har meget trange kår når man anvender tvang. Et vigtigt ingrediens for at få en succesfuld skole er uden tvivl forældreengagement, og alt andet lige tror jeg det er så meget lettere at få engagerede forældre, hvis børnene går på en skole, som forældrene selv har valgt og ikke er blevet ”påduttet” af nogle politikere uden realitetssans. Hvis det med forslaget til ændring af distrikterne blandt andet er tilsigtet at give Rådmandsgade Skole et ”løft”, mener jeg, at der er skudt helt ved siden af. Da en stor del af forældrene i Nørrebro Park kvarteret efter det oplyste her på siden vil vælge alternative løsninger frem for Rådmandsgade Skole, kommer børn fra Nørrebro Park kvarteret jo nok til at udgøre en meget meget lille procentdel af det samlede antal skolebørn på Rådmandsgade Skole, så jeg tvivler på at det kan gøre så meget fra eller til. Men i det hele taget mener jeg også, at såfremt formålet med ændringen er som ovenfor nævnt, at man tillægger beboerne fra Nørrebro Park evner ud over det realistiske. Jeg mener slet ikke at det på nogen måde er en opgave som beboerne i Nørrebro Park kvarteret kan løfte. Det er en opgave for blandt andet beboerne i Rådmandsgade kvarteret i forening med skolen (som har en stærk og engageret leder) og politikerne. Det må trods alt være den 3-enighed, som har de bedste forudsætninger for at opnå resultater og en succesfuld og velfungerende skole, som alle børn på Nørrebro bør kunne tilbydes – i deres nærmiljø ! Jeg håber virkelig at de kraftige protester mod ændringerne bliver taget alvorligt af beslutningstagerne – således at distrikterne forbliver uændret.