Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Oprettet: 25. juni 2012
Svarnummer:
38

Indsendt af

Niels

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg har ingen viden om at den ene skole på Nørrebro skulle være bedre end den anden, men jeg mener det er et problem med de hyppige ændringer af skoledistrikterne. Kombineret med skolesammenlægningerne giver det en høj grad af uforudsigelighed omkring vores børns skolegang, der spænder over 10 år eller mere (hvis man har flere børn). Her må man være skarpere og se længere frem end det har været tilfældet de senere år. Som udgangspunkt bør børn gå i skole på den folkeskole der ligger tættest på, både pga af en kortere og antageligt sikrere skolevej og for bedre at kunne bevare (eller få) venskaber i nærområdet. Konkret bør rode 140 derfor føres tilbage til Nørrebro Park Skolens distrikt, da roden ligger alleryderst på Nørrebro og den uden sammenligning nærmeste skole er NPS. At der bor forskellige mennesker forskellige steder i bydelen er naturligvis en realitet man er nødt til at forholde sig til, også som politiker, men det bør ske mere overordnet end ved blot at flytte rundt på ungerne. Med håb om at ændringerne vil blive få og rationelle og at man fremover tænker sig rigtig rigtig godt om inden man ændrer skoledistrikterne.