Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Oprettet: 24. juni 2012
Svarnummer:
32

Indsendt af

Stine Bjerre Herdel

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Ang. skoledistriktstændringer for rode 120, 121 og 112: overflytning fra Guldbergsskolen til Blågårdsskolen: Jeg synes, det er så trist, at der i denne debat om overflytning fra Guldbergskolen til Blågårdsskolen findes så mange myter og stereotype opfattelser af, hvordan hverdagen er på "den forkerte side" (aka Blågårdsskolen). Jeg har al respekt for forældre, der er kede af, at derres børn skal gå på en anden skole, end deres venner, eller hvis børn med særlige behov tvinges ind i rammer, som ikke passer til dem. Men jeg synes, det er så utrolig vigtigt for os, som bor her på Nørrebro alle sammen - hvilken siden man så end bor på - at vi holder op med at reproducerende en problematiserende og polariserende debat om, hvor forfærdligt og farligt det er at have sit barn på Blågårdsskolen. Både min mand og jeg er højtuddannede, velfungerende såkaldt "ressourcestærke forældre", der ved vores sansers fulde brug - og sammen med en masse andre ressourcestærke forældre - valgte at sende vores søn i Blågårdsskolen. Og vi sagde nej tak til en sikker plads på privatskole. OG vi bor endda 50 meter fra Guldbergsskolen - på "den rigtige side"! Hvorfor så vælge Blågård? Det gjorde vi, fordi vi kunne se med egne øjne, at der var en masse søde, dejlige børn med fantastiske forældre, som også skulle gå der - og allerede gik i de ældre klasser. Og det var det, der var det afgørende for os. I vores søns klasse har vi forældrene imellem fra begyndelsen af haft et stærkt sammenhold, og vores børn har knyttet gode venskaber. Og til dem, der skulle være af den opfattelse, at der ikke er ressourcer på Blågårdsskolen, så tager de fejl. Der er alle former for ressourcer, uanset hvilke behov, ens barn har. Jeg har i den grad følt, at vi blev hørt og mødt, og min søn har haft de dygtigste og mest engagerede lærere, vi kunne ønske. Plus det, at skolen er nyrenoveret, og vores børn f.eks. næste år får et lyst og lækkert klasselokale med udsigt over parken. Vedrørende argumenter om, at der er mange børn med indvandrerbaggrund og skolen har social slagside, så er jeg næsten nået dertil, hvor jeg end ikke orker at kommentere det. Men jeg gør det, for ellers kommer vi aldrig videre: Ja, der er i indskolingen cirka 30% børn med indvandrerbaggrund - og hvad så? Afspejler det ikke på mange måder den bydel, vi har valgt at bo i? Er vi ikke ved at ruste vores børn til en international verden? Og indvandrerandel siger jo ikke noget om ressourceniveauet på skolen. Vi har masser af velfungerende og stærke forældre med invandrerbaggrund i vores søns klasse og parallelklasse, og de tilfører da noget - de tager ikke noget! Har skolen social slagside? I så fald er det ikke noget, jeg mærker. Jeg tror, at de, der måtte have problemer, får mere hjælp på Blågårdsskolen, end de ville på så mange andre folkeskoler. Og til sidst: Med min egen baggrund i medieverdenen glæder jeg mig til, at skolen fra næste år går ind i sin nye rolle som profilskole for medier og kommunikation. Jeg håber i øvrigt, at den profil kan lære skolen lidt om at fortælle, hvor meget de faktisk har gjort for at vende den negative udvikling, der prægede skolen for 5-7 år siden til noget rigtig positivt. For manglende kommunikation om gode nyheder er det eneste, den skole ikke er god nok til. Så til jer, der måtte ende hos os på Blågårdsskolen: Vær ikke bange. Vi har det godt på "den forkerte side", og I er mere end velkomne til at komme og være med. Venlig hilsen Stine Bjerre Herdel