Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Oprettet: 23. juni 2012
Svarnummer:
25

Indsendt af

Anne Sofie Aanæs

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Ang. distriktsændringer Guldbergs Skole --> Blågårdskole. Min datter på 10 år går i 3. klasse på Blågårdskole - et valg som vi i sin tid traf aktivt (vi hørte til Guldbergs Skole),og et valg jeg gennem hele forløbet har været rigtig glad for. Min datter har kun mødt dygtige og engagerede lærere, der sætter ord på pædagogiske strategier, er gode til at se det enkelte barn, igangsætter gode og kreative (faglige) projekter i undervisningen og er gode til at skabe fællesskaber. Min datter har mange gode sociale relationer med børn på hele årgangen, og har et højt fagligt niveau (hvilket hun ikke er ene om). Jeg undrer mig over hvor de dårlige omtalelser hér i tråden af Blågårdskole kommer fra ("skolen er tydeligvis i en negativ udvikling", "vi går i sagens natur ind for mangfoldighed, men der må være grænser for hvad man skal ofre sine børn for" , "katastrofale konsekvenser" osv.) - jeg kan ganske enkelt ikke genkende dem (og må inddrømme at jeg bliver lidt harm). Jeg har tværtimod oplevet at udviklingen er positiv, at mangfoldigheden reelt er en styrke og kilde til mange sjove og udviklende oplevelser for mit barn - alt i alt konsekvenser som må være det katastrofales antitese ;-). Herfra kan jeg kun berolige kommende forældre -som mor til en datter der kun har positive erfaringer med skole, lærere og klassekammerater (i alle farver). Venlige hilsner Anne Sofie Aanæs