Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Ang. skoledistriktsændring på Nørrebro: Guldbergsskolen/Blågårdsskolen Da min søn blev født for snart 4 år siden traf min mand og jeg 2 vigtige beslutninger: 1. Vi ville gerne blive på Nørrebro, og da vi alligevel skulle flytte, ville vi flytte til det område på Nørrebro, der hørte til Guldbergsskolen 2. Hvis vi gjorde det, ville vi ikke skrive vores søn op til diverse privatskoler, fordi vi havde hørt så godt om Guldbergsskolen. Kort sagt, har vi baseret rigtig meget af vores hverdag på, at vores børn på sigt skulle i Guldbergsskolen. Det er der min søns venner begynder at starte op efter børnehaven, mine børn går i institution tæt på og kender allerede skolen, og det er der alle kvarterets børn går. Hvis distriktsændringen ville resultere i en anden lignende skole, kunne det måske være ok. Men det er bare ikke tilfældet her. Det her er ikke en hvilken som helst ændring af et distrikt fra en skole til en anden. Det er dybt dybt alvorligt. Det her er en ændring af, om mine og mit kvarters børn har adgang til en af de folkeskoler, der virkelig har formået at vende udviklingen og få en velfungerende hverdag op at køre, eller om mine børn skal sendes på en af byens værste skoler overhovedet. Og ovenstående er ikke baseret på fordomme og løse rygter. Som forælder taler man meget med hinanden om skolerne, baseret på helt praktiske aktuelle erfaringer. Jeg ved fra forældre med børn der, at det er en skole, der desværre stadig er præget af massiv mobning, bander og trusler. Derfor må jeg sige, at det er helt udelukket for os, at sende vores børn på Blågårdsskolen. I og med at jeg og min familie aktivt har valgt at bo på Nørrebro (og løbende forsvarer dette over for børnefamilier i forstæderne) og aktivt har valgt at satse på Folkeskolen, går vi i sagens natur ind for mangfoldighed og sameksistens. Men der må være grænser for, hvad man skal ofre sine børn for. Og grænsen går her. Min ekstra personlige frustration går selvfølgelig også på, at havde vi vidst, at vores børn ville ende på Blågårdsskolen, havde vi fra de var helt små skrevet dem op til en række privatskoler. Men det vidste vi ikke, det havde vi absolut ingen chance for at vide, og nu er det i vid udstrækning for sent, ihvertfald for min søn. Det er simpelthen ikke fair, at man på den måde straffer børnefamilier, der aktivt vælger Nørrebro og folkeskolen til. Jeg bliver også nødt til at sige, at samtlige forældre i området, jeg har talt med det om, har samme holdning. Nogle har deres børn på venteliste til diverse privatskoler og vil nu gøre brug af disse pladser, selv om de egentlig ville have givet folkeskolen en chance. Nogle vil søge til skoler i andre bydele, og nogle overvejer sågar at flytte for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er en drastisk løsning, men jeg må indrømme, at den også er plantet i mit hoved nu og slet ikke er udelukket. Alt i alt vil det betyde en markant splittelse af et meget velfungerende og sammentømret kvarter. Jeg håber af hele mit hjerte, at forslaget til denne ændring stemmes ned, for det vil være katastrofalt for min egen familie og hele området. Charlotte Martens