Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Oprettet: 16. juni 2012
Svarnummer:
4

Indsendt af

carsten Rudolf

Postnr.

2

By

k

Høringssvar

Guldberg Skole har i de sidste mange år oplevet popularitetskurven gå opad. En skole, der har forvandlet sig fra klassens urolige dreng til en mønsterelev. Engang var Guldberg skole ikke engang et emne, og mange familier holdt sig langt væk. Af frygt måske, og måske på grund af den massive overbelægning af to-sprogede elever. I dag er Guldberg Skole helt anderledes. Man har løst mange af problemerne. Man har fundet en balance og er nu en velfungerende multi-etnisk skole, hvor de procentvise andele af to-sprogede og et-sprogede elever fungerer optimalt. I vil flytte en stor (og primær et-sproget) befolkningsgruppe fra Guldberg Skole (tværs over Nørrebrogade) til Blågård Skole. Hvis dette forslag bliver en realitet, er I så ikke bange for at de procentvise andele rykker sig for meget hos Guldberg, og risikerer I ikke at ødelægge en allerede god skole? På den måde har man har selvfølgelig midlertidigt løst pladsproblemet i en bydel med befolkningstilvækst. Men kære politikere, I stedet for at tvinge børnefamilierne til at bruge Blågård Skole, hvorfor så ikke tiltrække dem? Gør skolen og området mere atraktivt, så skal i nok få den skole fyldt op med elever, præcis som Guldberg fik det. Og det ville i øvrigt være med til at understrege det frie skolevalg. Jo, Guldberg Skole er nok blevet for poulær og kan ikke længere indfrie de mange børnefamiliers forventning, men hvorfor ikke bare lave et ekstra spor?