Høringssvar vedrørende Legalisering af hash

Oprettet: 11. november 2009
Svarnummer:
41

Indsendt af

Jonathan Barrett

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Det kunne være rart, men hash kan ikke dyrkes, som det ellers fremgår af høringsnotatet (“Det er muligt at dyrke hash i Danmark, . . .”). Det er et fint tiltag, at forsøge at afkriminalisere hashhandlen og hjælpe misbrugere, men der lader til at være manglende forståelse for sagens kerne. Dette fremgår af følgende citat fra høringsnotatet: “Skadevirkningerne ved hash vurderes af fagfolk til at ligge på niveau med alkohol, mens tobak og de fleste andre euforiserende stoffer (heroin, kokain, amfetamin, ecstacy, m. fl.) har langt større skadevirkninger.” Nu forholder det sig pt. således, at lagt størstedelen af al hash som indtages i danmark, indtages sammen med tobak, så mht. skadevirkning kan ovenstående sammenligning af hash og tobak føre til en diskussion om hvorvidt ét stof (hash), som fører til øget forbrug at ét andet i forvejen skadeligt stof (tobak), skal lovliggøres. Endvidere findes der ikke videnskabelig belæg for at sammenligne THC og alkohols skadevirkninger. Tværtimod mangler der videnskabelig forskning af hashs indvirkning på organismen og sindet, men al eksperimental forskning er blevet 'lagt på hylden', oven på det misbrug af euforiserende stoffer som forekom på psykiatriske hospitaler i 60'erne. THC og alkohol er er to vidt forskellige stoffer og det giver hverken mening at sammenligne deres umiddelbare påvirkning eller deres påvirkning på lang sigt. Det er rigtigt, at der er en hashhandel og et hashmisbrug man bør forholde sig til, men et forslag der vil legalisere hash på en måde “der ligner den svenske spritmonopolmodel” hvor man tilmed “evt. indtager hashen i et rygerum indrettet på stedet” vil hverken afhjælpe problemet med hashhandel eller med hashmisbrugere. Det kan være at den foreslået model vil være et tilbud de mest udsatte hashmisbrugere vil benytte sig af, men brug af hash er også vidt udbredt blandt andre grupper end de socialt mest udsatte. Min påstand er at langt størstedelen af hashbrugere ikke vil handle og ryge deres hash et sted som bare minder om de svenske spritmonopol-butikker. I så fald vil der fortsat være et stort illegalt marked, og såfremt at hash er et sundhedsfarligt og afhængighedsskabende stof, vil der fortsat komme flere misbrugere. Mit forslag er, at man i stedet for at se udbredelsen af hash som et socialt problem, må se det som et kulturelt fænomen. At se udbredelsen af hash som et socialt problem medfører fokus på misbrugere. At hjælpe misbrugere er blot symptombehandling, men det der er brug for er at forsøge at sørge for at folk ikke bliver misbrugere. Dette kan gøres ved at man fokusere på dem som bruger hash, for at få dem til at bruge hash på en fornuftig måde, som ikke fører til et misbrug. Endnu vigtigere er det at nye (unge) brugere af hash ikke selv skal opfinde hvad et fornuftigt forbrug af hash er - hvilket er resultatet af et forbud - men at der eksisterer en sund hashkultur - dvs. konsensus om normer der sætter grænser for hvad, hvor meget og hvor tit man bør indtage hash.