Høringssvar vedrørende Restaurationsplan

Oprettet: 30. april 2012
Svarnummer:
5

Indsendt af

Christianshavns Lokaludvalg

Postnr.

1550

By

Kbh. V

Høringssvar

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 29. februar 2012 sendt Bevillingsnævnets udkast til restaurationsplan i høring med svarfrist den 1. maj 2012. Borgerdialog Lokaludvalget drøftede sagen med 10-12 borgere på Christianshavnermødet den 5. oktober 2011. Sagen gav ikke anledning til bemærkninger den gang. Lokaludvalget henviser christianshavnerne til at kommentere på sagen på www.blivhoert.kk.dk. Lokaludvalgets holdning Lokaludvalget har drøftet sagen i sine møder den 28. september 2011, den 26. oktober 2011 og den 25. april 2012. På den ene side er vi opmærksomme på, at med de måske kommende broer over Inderhavnen, vil der komme flere folk til Christianshavn og dermed sandsynligvis mere støj. Derfor vil det give mening at kigge på antal af bevillinger m.v. på Christianshavn i den forbindelse. På den anden side mener vi, at det nuværende niveau for bevillinger i bydelen er udmærket, og generelt er indtrykket, at de fleste restaurationer tager hensyn til deres naboer. Så der er ikke behov for at være mere restriktiv, med mindre tilstrømningen til Christianshavns restauranter, cafeer, barer, musiksteder mm. Stiger væsentligt. Dermed også sagt, at restaurationsplanen bør være dynamisk på den måde, at den med års mellemrum kan revideres, så den til stadighed er i takt med tiden. Dog beder vi om, at der ikke gives flere tilladelser til udeservering langs Christianshavns kanaler. Endvidere beder vi om, at det skrives ind restaurationsplanen, at der skal være afstand mellem bolværk og udeservering, så der er fri passage for offentligheden langs kanalerne. Og nok så væsentligt: Vi beder om, at gældende regler for natklubber, spillesteder mv. håndhæves af myndighederne. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand