Høringssvar vedrørende Ørestad Syd tillæg 1 - lokalplan 398-1

Oprettet: 23. april 2012
Svarnummer:
1

Indsendt af

Tom Mose Petersen

Virksomhed / organisation

STOCK35

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Kommentar til foreslåede ændringer af lokalplan 398 Ørestad Syd - Arenakvarteret. Et grundliggende træk og kvalitet i Helhedsplanen for Ørestad af juni 1995 og afgørende for valget af netop dette forslag var planerne for landskabet og bykvarterets kanaler og søer - det at Ørestad bestod af bykvarterer, adskilt af byparker - forbundet af metroen og kanalerne. Det i tillægget viste forslag til ændring af lokalplan 398 gældende bykvartererne Ørestad Syd og Ørestad City Syd, indeholde et grundliggende og radikalt brud med de forudsætninger der ikke kun ligger til grund for gældende lokalplaner, men også Helhedsplanen af juni 1995. Bykvartererne Ørestad Syd og Ørestad City Syd er i Helhedsplanen såvel som gældende lokalplan adskilt af en bypark, tilsvarende den vi kender fra Ørestad City. Lokalplan 398 rummer mulighed for at der i denne bypark kan opføres et større offentligt byggeri, såsom den foreslåede Multiarena. At byparken derimod skal "byfortættes" med såvel boliger, skoler, idræts-og skøjtehal er således stik imod de kvaliteter der ligger i plangrundlaget for Ørestad. At der i lokalplanen gives mulighed for de foreslåede byggerier og funktioner, kan kun hilses velkommen - men at det sker på bekostning af bykvarterets eneste bypark, må betragtes som dårlig planlægning. At udformningen af Arenabykvarteret tillige strider imod tidligere gældende plan klare forholden sig til landskabet, gør kun dette forslag svagt og uforståeligt. Ingen af de i plantillægget foreslåede funktioner og kvaliteter er efter bedste faglige skønt forhindret realiseret indenfor rammerne af gældende lokalplan 398 for Ørestad Syd. At Arena-projektet tilsyneladende er større end det i lokalplanen angivne areal må betragtes som en mindre justering - ikke bevæggrund nok til at grundliggende kvaliteter i den hidtidige plan ikke respekteres. Som sagt kan de øvrige funktioner som foreslås opført i henhold til tillægget kun bidrage positivt til udbygningen af henholdsvis bykarteret Ørestad Syd og Ørestad City Syd og ikke som nu, være begrundelsen for at fjerne en væsentlig kvalitet - områdets eneste bypark. Skrevet af: Tom Mose Petersen ark. maa. – Studielektor på Arkitektskolen i København og indehaver af tegnestuen STOCK35. Tidligere administrerende direktør for ARKKI – tegnestuen, der gennem 10 år var ansvarlig for den arkitektfaglige del af planlægningen i Ørestad.