Høringssvar vedrørende Tillæg til Spildevandsplan

Oprettet: 10. april 2012
Svarnummer:
6

Indsendt af

Thomas Borg Mogensen

Virksomhed / organisation

Arbejdernes Andelsboligforening afd. 20

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

AAB afd. 20 er nærmeste nabo til Louisehullet/Brønshøjparken. Brønshøjparken – også kaldet Louisehullet – var oprindelig en del af AAB afd. 20, og da vore huse blev bygget i 1922, var der bl.a. afløb fra kældre m.m. til Brønshøjparken. I 1934 blev brønshøjparken solgt til Københavns Kommune, for at AAB afd. 20 kunne få råd til at blive kloakeret og få træk og slip i stedet for lokumsspande. En del af husene i AAB afd. 20 ligger meget lavt i forhold til søen i Brønshøjparken, hvilket betyder at vi oplever indtrængen af vand i kældrene når vandstanden i søen stiger. Alene af den grund, ser vi et problem i yderligere tilførsel af vand til Brønshøjparken. Derudover er det vores indtryk at jorden i området er af en sådan beskaffenhed at vandet ved kraftigt regnvejr kun langsomt siver bort – og at den gennemfugtede jord udgør et andet problem for vore kældre, da vandet så også trænger ind gennem mure og fundament. Vi vil anbefale grundige jordbundsundersøgelser, så der er sikkerhed for at vandet siver bort i et fornuftigt tempo – inden der træffes beslutning om at tilføre mere vand til Brønshøjparken. Vi vil ligeledes anbefale, at der undersøges muligheder for at forbinde Brønshøjparken med andre systemer der etableres for at lede regnvandet hurtigt ud i havet, så vi undgår oversvømmelse i vore kældre.