Høringssvar vedrørende Kalkbrænderihavnsgade - lokalplan 476

Oprettet: 9. april 2012
Svarnummer:
26

Indsendt af

Jacob Tschernia

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Jeg bor på Østbanegade nr. 25, klos overfor grunden hvor der skal bygges og er imod byggeri af en ”moderne pakhusbygning”, som tegnestuen kalder bygningen de planlægger at bygge der. Jeg går ud fra man har valgt at kalde det for et moderne pakhus, for at skabe en illusion om at byggeriet lægger i forlængelse af områdets byggestil og historik. Men fakta er at bygningen - uanset farven - vil fremstå som en klodset anomali i et unikt bevaringsværdigt historisk kvarter. Kvarteret er allerede inde i en uheldig udvikling, hvor der bygges mere og mere moderne byggeri der enten overskygger eller indespærrer kvarterets unikke gamle bygninger udadtil. Resultatet er at kvarterets historiske profil er ved at forsvinde. Jeg har boet overfor kalkbrænderihavnsgade i 6 år. Da jeg flyttede ind, kunne jeg se de gamle pakhuse og til dels vandet og skibene. Kort efter blev et virkelig grimt moderne gråt højhus med tilhørende boligblok bygget. Højhuset bliver kaldt for ’fyrtårnet’, igen, gætter jeg, for at skabe en illusion om at byggeriet ligger i forlængelse af kvarterets historie. Men byggeriet lever hverken æstetisk eller idemæssigt op til kvarterets unikke profil. Det ikke bare skæmmer området. Dets imposante størrelse, i sammenligning med de gamle pakhuse, gør også at det visuelt nu dominerer kvarteret. Det er sindsygt ærgeligt. Og med bygningen af 'det moderne pakhus', vil kvarteret få endnu et ligegyldigt moderne byggeri, der tager ’opmærksomheden’ fra det der er unikt ved kvarteret. Tidligere boede jeg på Island brygge, og hvor jeg var vidne til en lignende udvikling. Overfor lå havnefronten ved Kalvebod brygge. Den blev på mindre end 2 år totalsmadret af det ene fantasiløse moderne byggeri efter det andet. På Kalvebod brygge var en gylden mulighed for at skabe en attraktiv havnefront der kunne have forøget både områdets og hele Københavns værdi. Ikke alene forspildte man den mulighed. Man valgte i stedet at bygge en mur af beton, der fuldstændig fjernede synet af det gamle København fra Islands brygge og arkitektonisk isolerede Islands Brygge fra indre by. Nu er det gamle København som indespærret bag de grå hotel- og kontorbygninger der fylder Kalvebod brygge til bristepunktet. Og på samme måde er de historiske bygninger i området ved kalkbrænderihavnsgade ved at blive spærret inde bag visionsløse moderne byggerier der. Jeg ved at de Københavns politikere har masser af gode ideer. Jeg ser dem blive implementeret hver dag i revitaliseringen af andre kvarterer. Vil I ikke nok gøre jeg ligeså umage når det gælder det her?