Høringssvar vedrørende Kalkbrænderihavnsgade - lokalplan 476

Oprettet: 9. april 2012
Svarnummer:
23

Indsendt af

E/F Fyrtårnet

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Matrikelnr. 943 Østervold Kvarter – Høring - Indsigelse imod byggeri af lagerhotel På vegne af E/F Fyrtårnet, og dermed 88 familier boende i ejendommen beliggende Pakhus-vej 2-12, 2100 København Ø, skal vi hermed gøre indsigelse imod og på det kraftigste adva-re imod det foreslåede byggeri af noget så fantasiløst og beskæmmende som et lagerhotel på ovennævnte matrikel. Det foreslåede byggeri er alt for bombastisk og alt for højt i forhold til de omkringliggende bygninger, og anvendelsesmæssigt passer det overhovedet ikke ind i området. Hertil kommer at byggeriet slet ikke er i overensstemmelse med den oprindelige plan for om-rådet i Søndre Frihavn/Amerika Plads, hvorefter området skulle udvikles til et attraktivt og eksklusivt beboelsesområde, der samtidig kunne tiltrække ressourcestærke og loyale skatte-borgere til kommunen. Såfremt det foreslåede byggeri gennemføres, må det forventes, at området tvinges ud i en kraftig og alvorlig tilbagegang i forhold til denne oprindelige plan. Området lider i forvejen under, at Københavns Kommune ikke som oprindeligt planlagt har sørget for at få etableret en gang- og cykelforbindelse som supplement til Langeliniebroen, således at Amerika Plads kunne forbindes med det øvrige Østerbro - tværtimod har man nu tillige fjernet gangbroen ved Nordhavn St. Integrationen med det øvrige Østerbro - og der-med mere "liv" i området - er således allerede blevet voldsomt forsømt af kommunen. I stedet efterlades man med det meget skuffende indtryk, at politikerne i Københavns Kom-mune helt har opgivet den oprindelige plan og ikke længere ønsker, at området skal have den oprindeligt planlagte positive udvikling. Forslaget om at opføre denne kedelige klods i form af et kommercielt lagerhotel bestyrker kun dette indtryk. Når politikerne således af de forkerte årsager forsømmer at være tro imod den oprindelige og langsigtede plan for Amerika Plads/Søndre Frihavn, så vil der ske som på Kalvebod Brygge. Her er opført en række store og kedelige erhvervsbygninger langs havnepromenaden, som derfor står tom og livløs hen om aftenen. Dette er blevet resultatet, fordi byplanlæggerne i sin iver efter at tilgodese den oprindelige grundejers økonomiske interesser helt har forsømt at tænkte i byplanmæssige helheder. Det samme uheldige resultat gælder for nogle af områderne i Ørestaden. Resultaterne er yderst nedslående, og de bør være eksempler til skræk og advarsel i forhold til fremtidig byplan-lægning, herunder i forhold til opførelsen af et lagerhotel i et beboelsesområde. I den forbindelse skal det bemærkes, at ejendommen matr.nr. 943 Østervold Kvarter er ejet af By & Havn, som er en sammenslutning af det tidligere Ørestadsselskabet I/S, Frederiks-bergbaneselskabet I/S og Københavns Havn A/S. Det er således yderst tankevækkende, at Ørestadsselskabet også var ejer af arealerne langs det mislykkedes Kalvebod Brygge og de ovennævnte områder i Ørestaden. Måske har By & Havn/Ørestadsselskabet og Københavns Kommune ikke lært noget af tidligere erfaringer? Endvidere er det tankevækkende, at Københavns Kommune ejer 55 % af By & Havn og der-for utvivlsomt sidder med flere interesser i forhold til den konkrete sag om opførelse af et kommercielt lagerhotel på ejendommen matr.nr. 943 Østervold Kvarter. Som endelig beslutningstager må politikerne i Københavns Kommune dog spørge sig selv, hvorvidt man overhovedet er interesseret i at udvikle attraktive beboelseskvarterer i kom-munen eller om det i højere grad alene handler om en helt anden dagsorden? Under alle omstændigheder forekommer det helt ubegribeligt, hvorledes politikerne i Køben-havns Kommune (og oven i købet en socialdemokratisk ledet Borgerrepræsentation) kan til-slutte sig opførelsen af et kedeligt lagerhotel i et beboelsesområde og ved siden af et histo-risk fortidsminde og rekreativt område. Konklusionen er derfor, at den intetsigende lagerbygning uden vinduer og liv vil skæmme i landskabet og stå som en stor, kold og gold bastion, som objektivt set overhovedet ikke hø-rer hjemme klods op ad Kastellet eller Søndre Frihavn/Amerika Plads. Forslaget er ganske enkelt meget uopfindsomt og uambitiøst, og som nævnt kan det kun un-dre, at projektet overhovedet kan nyde politisk tilslutning, således at der nu er igangsat en høringsproces herom. Men det hænger måske sammen med førnævnte interesse-forvirring? Endelig vil den væsentligt forøgede trafik til og fra ejendommen give anledning til nogle tra-fikale udfordringer, som med de eksisterende høje hastighedsgrænser kombineret med den eksisterende snoede og dobbeltsporede vejføring ikke vil kunne løses på en trafiksikker-hedsmæssig forsvarlig måde, hvorfor det blot vil være et spørgsmål om tid, før den første al-vorlige ulykke vil indfinde sig. Det er derfor vort håb, at politikerne vil betænke sig og stille skærpede krav til et kommende byggeri, både for så vidt angår omfang og anvendelse, således at der i højere grad sker en byplanmæssig udvikling i overensstemmelse med den oprindelige plan for området. Med venlig hilsen Bestyrelsen for E/F Fyrtårnet