Høringssvar vedrørende Kalkbrænderihavnsgade - lokalplan 476

Oprettet: 3. marts 2012
Svarnummer:
8

Indsendt af

Kirsten Larsson

Virksomhed / organisation

privat

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Som genbo fra vestsiden af det påtænkte byggeprojekt af et pakhus, må jeg hermed give min harme og ærgelse til kende. Har netop også været til borgermøde den 1-3 om dette, og alle os fremmødte borgere, var helt enige om at vi IKKE ønsker sådan et skrummel på grunden. Af egoistiske årsager fordi et 23 m højt hus uden vinduer, bare vil ødelægge udsigten fra vores vinduer totalt. Ideen med et pakhus er god nok, men man placerer bare ikke et pakhus midt i et attraktivt boligområde. Der er masser af grunde i f.eks. Nordhavn, hvis pakhuset skal tilgodese borgere på Østerbro. Derudover er tilkørsels-forholdene yderst uhensigtsmæssige, idet der er midterrabat på Kalkbrænderihavnsgade, så kommer man fra syd, skal man op til nærmeste lyskurv og lave et U sving, på en i forvejen meget trafikeret vej, og ligeledes ved udkørsel fra bygningen, skal der også laves et U sving, hvis man ikke skal helt til Oslo Plads. Håber meget at beslutningstagerne vil overveje dette projekt endnu en gang og forhåbentlig lytte til borgernes mening.