Høringssvar vedrørende Grøften tillæg 1 - lokalplan 238-1

Oprettet: 8. februar 2012
Svarnummer:
63

Indsendt af

Keld Bjerregard

Postnr.

2650

By

Hvidovre

Høringssvar

Vedr. Vindmøller ved kalveboderne Ayfer Baykals miljø arrogance Efter vores opmærksomhedsevent om vores modstand mod vindmøller ved Kalveboderne har vi nu endelig fået Ayfer Baykal til at udtale sig om vindmølleprojektet (TV2 Lorry 080212). Hun meldte desværre (belejligt) fra til sidste høring om projektet og gik dermed glip af vores frustration så det var en stakkels embedsdame der måtte stå for skud. Til første høring i 2011 var vi kun 2 Hvidovre borgere der deltog og det var kun fordi der var blevet søgt specifikt efter emnet at vi overhovedet opdagede at der var et projekt i gære. Denne fremgangsmåde er formodentligt helt bevidst fra Københavns Kommunes side da de prøver at snige projektet ind uden at vi i Hvidovre bliver bekendt med projektet før det er for sent. Samtidig fremstår Ayfer Baykal som den typiske dybt arrogante politiker der mener at vi i Hvidovre skal lide under at hun som københavner vil fremstå miljørigtig. Hvis hun ikke boede på Østerbro, men i Hvidovre ville hun selvfølgelig ikke bifalde projektet. Det er på tide at folketinget går ind i denne sag da det ikke kan være rigtigt at en stor kommune kan skalte og valte med tusinder af Hvidovre borgeres hverdag og velbefindende. Vi håber at Ayfer Baykal ikke længere er rystet over at vi i Hvidovre ikke tænker på miljøet (ifølge hendes egen udtalelse) men i stedet tager hensyn til den massive modstand mod projektet som der også er tydelig når man ser på hjemmesiden: Blivhørt. Samtidig kan hun også besøge området (formodentlig for første gang) og ved selvsyn opleve den naturværdi hun vil smadre og samtidig se de korrekt placerede møller udfor Avedøre holme blot få kilometer fra Kalveboderne. Keld og Bente Bjerregaard Hvidovre Strandvej 89/Grundejerforeningen Strandvang