Oprettet: 6. februar 2012
Svarnummer:
6

Indsendt af

Isabel Sutherland

Virksomhed / organisation

Beboer AB Lille Vibenshus

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høringsindsigelse vedr. "Poul Henningsens Plads Metrostationsplads". Som pladsen er skitseret retableres der kun private parkeringspladser, tilgengæld nedlægges der rigtigt mange offentlige parkeringspladser i Tåsingegade, Reersøgade og på Jagtvej, hvilket er yderst problematisk for lokalområdet. Mangel på parkeringspladser på Østerbro er et kendt problem, og såvidt jeg forstår arbejdes der generelt på at etablere flere pladser ved bla. skråparkeringer - hvordan har kommunen tænkt sig at erstatte de nedlagte pladser - vel og mærke i nærområdet, da det er her der er brug for dem? Allerede i dag er det rigtigt svært at finde parkeringsplads om aftenen, og når vi så også har både Parken og Østre Gasværk i nabolaget, bliver der ofte ekstra pres på. Selvfølgelig vil en cityring tage noget af denne trafik, men der er stadigt mange af os der er afhængige af en bil. Det er vel ikke urimeligt at man gerne vil kunne parkere i nærheden af sit hjem, og når man nu betaler for en beboerlicens, så bør det jo også være muligt. Med de planlagt nedlagte parkeringspladser vil jeg som beboer i ejendommen Lille Vibenshus få kraftigt forringede parkeringsmuligheder.