Høringssvar vedrørende Legalisering af hash

Oprettet: 21. oktober 2009
Svarnummer:
6

Indsendt af

Frederik Rosenkjær

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Jeg har aldrig røget hash og har stortset aldrig drukket alkohol (og gør det overhovedet ikke). Jeg er for forslaget om afkriminalisering og regulering af hashhandel i Kbh. af mere eller mindre de samme grunde, der lægges op til i forslaget. I prioriteret rækkefølge: 1. Jeg er overbevist om (fra egen omgangskreds) at det ikke har nogen reel indflydelse på hvem der ryger el. ikke ryger hash og hvor meget de ryger, om det er lovligt eller ej. Dette skal ikke ses som opgiven, men som en erkendelse af, at en legalisering efter min bedste overbevisning ikke vil have den negative effekt, som nogle givetvis kunne frygte - nemlig at det ville få flere til at ryge og ryge mere end ellers. 2. Ved at flytte handelen væk fra de kriminelle miljøer, behøver ellers lovlydige hashbrugere ikke komme i kontakt med disse. Så er der pludselig ikke længere nogen logisk vej fra hash til de hårdere stoffer og evt. også kriminalitet. 3. Lad staten (=os selv) nyde godt af afgiftspenge/profitten og ikke kriminelle. 4. Det giver ingen mening at lade alkohol være ulovligt, men ikke hash. Enten bør begge dele være ulovlige eller ingen af dem.