Høringssvar vedrørende Tidlig indsats- og inklusionspakke

Oprettet: 12. september 2011
Svarnummer:
5

Indsendt af

Ina Lindquist

Virksomhed / organisation

Hanssted Skole

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Høringssvar ang. Tidlig indsats og inklusionspakken ad. Tidlig indsats: Tidlig indsats er afgørende for at opnå gode resultater, det er derfor en rigtig prioritering at intensivere indsatsen i førskolealderen. Det er imidlertid meget vigtigt, at indsatsen følges op af støtte til barnets miljø. Det er derfor af afgørende betydning, at der tages hånd om barnets familie, hvorfor et samarbejde med SOF bliver afgørende. ad. Den inklusionsparate skole: De 5 elementer i forslaget om den inklusionsparate skole er vigtige forudsætninger for at inklusion i højere grad skal lykkes. Dog ser vi ingen modsætning mellem lærernes faglighed og en anerkendende og relationsorienteret tilgang til børnene. Ressourcepersoner i skolen kan med fordel være læreruddannede, gerne med en opkvalificering indenfor LKT. ad. Kompetenceudviklking: Kompetenceudvikling for alle fagpersoner, der skal varetage den inkluderende indsats er ekstrem vigtig. For lærernes vedkommende er det vigtigt at tilbudene regnes ind i lærerne årsnorm fra skoleårets start og ligger udenfor undervisningstiden, da lærerens tilstedeværelse er en anden meget vigtig faktor, når inklusions skal lykkes. Det er afgørende at de 4 kompetencecentre bevares, så der løbende er ekspertise at hente for fagpersonerne med ansvar for inklusion i frontlinien. ad. Fokusering af den pædagogiske psykologiske indsats. En tættere tilknytning af psykologen til skolerne er ønskværdigt. En højere grad af observation i klasserne forud for rådgivning af lærere og forældre vil være godt, men det må ikke være på bekostning af den pædagogisk-psykologiske vurdering. ad. Visitation. Det er en god ide at indføre fleksible ordninger. Dette bør dog være under forudsætning af at ressourcen er tilstrækkelig, tilgængelig og fleksibel. Overordnet ser vi ”Tidlig indsats og inklusionspakken” som et rigtig godt tiltag. Især ressourcetilførslen til dette område er hårdt tiltrængt, da de senere års trange økonomiske kår er gået hårdt ud over ressourcen til netop særligt udsatte børn. På skoleområdet er det for eksempel færre timer til specialundervisning og dansk som andetsprog, færre/ingen deletimer, mindre videreuddannelse af lærerne, begrænset tilbud om lektiecafe og valgfag samt færre ressourcer til samtænkning.