Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2012-13

Oprettet: 2. september 2011
Svarnummer:
83

Indsendt af

Beboere i Rode 329 m.fl (76 underskrifter)

Virksomhed / organisation

Beboerforeningen i ejendommen Haraldsborg

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar angående Skoledistriktsændringer på Islands Brygge (rode 329) Vi er en stor gruppe forældre og andre beboere på Islands Brygge, der er påvirket af den foreslåede skoledistriktsomlægning i København. Mange af os bebor den del af rode 329 -Ejendommene Haraldsborg, Islandsborg og Langebrohus - hvis børn er tiltænkt at skulle gå på Amager Fælled Skole i stedet for Skolen på Islands Brygge. Det er vores opfattelse, at det er en særdeles uhensigtsmæssig omlægning for vores børn af følgende grunde: • Vores børn får en længere og betydeligt farligere skolevej. • Nærhedsprincippet er bestemt ikke opfyldt, eller ihvertfald fuldstændigt inkonsekvent, f.eks. er der dobbelt så langt til Amager Fælled Skole fra adresserne ved selve Islands Brygge som fra enden af Egils Gade. • Islands Brygge er kendetegnet ved lokale tilhørsforhold og som en landsby i byen. Vi mener at man naturligt bør arbejde for ét samlet skoledistrikt for alle Islands brygges beboere! Det er dybt problematisk at splitte børnene fra centrum og den ældste del af Islands Brygge fra det lokale skoledistrikt, særligt når det bl.a. skyldes store mængder perifert nybyggeri, som kommunen ikke har disponeret med at bygge skole til. • Det er almindeligt kendt, at der er langt større udskiftning i de nyere leje/andels boliger beliggende mere perifert på Islands Brygge. Man vælger alligevel at ekskludere centrum af bydelen, hvor stabiliteten blandt beboere er langt højere og også i højere grad må forventes fremover at kunne forblive engagerede i lokalmiljøet og et værdi-skabende forældrenetværk. • Det er urimeligt at gennemføre en skoledistriktsændring over sommerferien og med så kort varsel. Mange beboere i sær i den ældre del af Islands Brygge har valgt og købt bolig i tiltro til, at deres børn kan gå på Skolen på Islands Brygge. Derfor bør en sådan ændring ikke kunne træde i kraft før om tidligst 5-6 år så man som forældre har en reel mulighed for at vælge alternativ løsning eller evt. flytte. • Hvad bliver det næste? Der er jo fortsat bygninger der skal opføres i udkanten af bydelen. Skal hele Islands Brygges centrum så skifte skoledistrikt? • De fleste af os har søgt optagelse i børnehaver på Islands Brygge i tiltro til, at det vil give vores børn mulighed for, at de kan følges med de fleste af deres jævnaldrene legekammerater fra vuggestue og børnehave og deres ældre legekammerater hjemme fra gården til den lokale skole. Med den kontinuitet og tryghed det giver. Den mulighed vil vores børn nu blive afskåret fra. • Det er meget kapacitetskrævende for børnehaverne på Islands Brygge at udslusningen til SFO-start skal fungere på flere skoler samtidigt, hvilket kan give en mere udfordrende skolestart for vores børn. • Kommunen har brugt rigtigt mange ressourcer på at profilere bydelen Islands Brygge især for børnefamilier, hvorefter man her laver en åbenlys og forhastet ’hovsa-løsning’ m.h.t. skoletilknytningen. Alle ved, at familier lægger stor vægt på skolemuligheder ved boligvalg og at den tiltænkte løsning derfor fremover vil få en negativ indvirkning på det centrale Islands Brygge’s demografi. Vi står herudover med en klar fornemmelse af at selve præmisset for denne skoledistriktsomlægning på Islands Brygge er fejlagtig eller i hvert fald for nuværende til behandling på mangelfuldt grundlag: Ifølge Skolen på Islands Brygge er kapaciteten for skolen aktuelt 112 elever til skolestart. Af det materiale kommunen har udsendt fremgår det, at elevunderlaget for Skolen på Islands Brygge er 91 inden reformen og 81 efter reformen. Optaget på Skolen på Islands Brygge i de sidste tre år har været følgende: 2009/10: 101 elever 2010/11: 106 elever 2011/12: 117 elever Der er så vidt vi er informeret ikke lavet en reel kapacitetsfremskrivning for Skolen på Islands Brygge, men kun for Amager/København S som helhed. Vi må således konkludere, at vurderingen af at der er behov for skoledistriktsændringer i bydelen Islands Brygge er baseret på den netop startede årgang, hvor der var et usædvanligt stort optag. I årene inden var optaget normalt. I år fik i alt 130 elever udsendt brev om indskrivning og der er aktuelt 117 børnehaveklasseelever på skolen. Indskolingskapaciteten for Skolen på Islands Brygge er således i år for første gang overskredet med 5 elever. Hvorvidt dette er et enkeltstående tilfælde eller en tendens finder vi ikke vurderet. Den foreslåede omlægning af skoledistriktet vil have vidtrækkende, negative konsekvenser for de børnefamilier som bliver berørt. Det er derfor vores opfattelse og forventning, at omlægningen kan og skal baseres på et mere velfunderet datagrundlag. Derudover, hvis et mere validt datagrundlag underbygger, at kapaciteten på Skolen på Islands Brygge fremover bliver overskredet, bør der kunne findes alternative og bedre løsninger. Vi foreslår derfor, at følgende overvejes: En ændring af skoledistrikter således at nybyggerier i den sydlige del af Bryggen (rode 334) fremover tilknyttes f.eks. Amager Fælled Skole, Ørestaden Skole eller evt. Sydhavn Skole. Der er aktuelt en løsning for Ørestadens Skole, hvor børn midlertidigt går på Skolen på Islands Brygge. Denne løsning ophører til januar 2012, hvorfor det må formodes, at der bliver frigivet kapacitet til midlertidig løsning af et evt. problem lokalt på Islands Brygge uden ændring af skoledistrikt for rode 329. Når det har været muligt at finde midlertidige løsninger for børn fra Ørestaden på Skolen på Islands Brygge, bør det som minimum også ske hér! Hvis de foreslåede distriktsændringer fastholdes, må det være et krav, at de først gennemføres om min. 5-6 år, således at vi som forældre har tid til og en reel mulighed for at lave nye foranstaltninger mht. valg af bopæl og skole. Med venlig hilsen og på vegne af Beboerforeningen i Ejendommen Haraldsborg samt 1. Sara Sejdner, Reykjaviksgade 2. Gustav Engbæk, Reykjaviksgade 3. Tommy Valther Hansen, Islands Brygge 5 4. Flemming Lyngse, Njalsgade 5. Mia Fryland, Njalsgade 6. Michala Eken, Reykjaviksgade 7. Jacob Rathje, Reykjaviksgade 8. Britta Gammelgaard Appel, Thorshavnsgade 9. Nicolai Appel, Thorshavnsgade 10. Lee Robinson, Njalsgade 11. Anders Matti Pedersen, Njalsgade 12. Marius Hansteen, Islands Brygge 13. Katja Sander Johannsen, Islands Brygge 14. Insa Griesbaum, Njalsgade 15. Michael Tyrsted, Vestmannagade 16. Karen Møller Tyrsted, Vestmannagade 17. Louise Murman Spanning, Islands Brygge 18. Lars Wass, Islands Brygge 19. Vibeke Holte, Reykjaviksgade 20. Sara Østergaard Christiansen, Islands Brygge 21. Jesper Østergaard Christiansen, Islands Brygge 22. Rikke Shultz Pedersen, Islands Brygge 23. Claus Lund Pedersen, Islands Brygge 24. David Magid Rousøe, Reykjaviksgade 25. Eva Havshøj Ohrt, Reykjaviksgade 26. Allan Skov, Thorshavnsgade 27. Stina Nordquist, Thorshavnsgade 28. Anne-Sofie Hau Oppenlænder, Vestmannagade 29. Truels Præstegaard, Vestmannagade 30. Synne Ebbesen, Njalsgade 1 31. Rebecca Hast, Njalsgade 1 32. Lars Eriksen, Reykjaviksgade 33. Jenny Nordquist, Reykjaviksgade 34. Mikkel Thelle, Islands Brygge 15 35. Ditte Rørne, Islands Brygge 15 36. Maria Voss Kyhn, Islands Brygge 15 37. Jane Kyhn, Islands Brygge 19 38. Marie Svendsen, Vestmannagade 3 39. Marlena Pedersen, Njalsgade 40. Adam Hvidt, Reykjaviksgade 41. Eva Kvorning, Reykjaviksgade 42. Hans Christian Leleur, Reykjaviksgade 43. Jette Conradsen, Vestmannagade 44. Anne Mette Thorgils, Gunløgsgade 45. Maiken Holmgaard, Halfdansgade 46. Anne Gjesing Olesen, Gullfossgade 47. Anders Høj Eggers, Gullfossgade 48. Sandra Brooker, Egilsgade 53 49. Birgitte Thylstrup, Egilsgade 50. Antonio Rosado, Klaksvigsgade 51. Kamilla Hancke Rosado, Klaksvigsgade 52. Frederik Kure Brandstrup, Vestmannagade 6 53. Charlotte Kure Brandstrup Vestmannagade 6 54. Mikko Laukka, Klaksvigsgade 9 55. Line Maibom, Njalsgade 6 56. Anna-Vera Sigsgaard, Weidekampsgade 49 57. Rasmus Sigsgaard, Weidekampsgade 49 58. Magno Inoue, Njalsgade 39 59. Gry B. Abrahamsson, Njalsgade 39 60. Karna Wagner-Mortensen, Njalsgade 67 61. Jonas Holbech, Njalsgade 39 62. Paula Højlund, Artillerivej 63. Stine Stoumann, Leifsgade 9 64. Maria Johansen, Axel Heides gade 65. Signe Svane Holm, Bergthorasgade 66. Marie Fensmark, Tom Kristensensvej 44 67. Rune Galschiøt, Tom Kristensensvej 44 68. Ane Ohrt-Nissen, Weidekampsgade 57 69. Rikke La Cour, Weidekampsgade 51 1tv 70. Rie Hougaard Landgreen, Vesterfælledvej 71. Rose Eken, Vesterbrogade 72. Kit Blædel, Vesterdalen, Dyssegård 73. Ida Marie Nissen, Frederiksberg 74. Marie Suppli Lundquist, København K 75. Tim Andersen 76. Karina A. Bay Underskrifterne er primært indsamlet via tilkendegivelser på Facebook-gruppen: Skoledistriktsændringer Islands Brygge, som blev oprettet den 26. august 2011.