Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2012-13

Oprettet: 23. august 2011
Svarnummer:
13

Indsendt af

Gry Borup Abrahamsson

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr. skoledistriktsændringerne på Islands Brygge Som forældre til to børn vil vi gerne give udtryk for vores bekymring vedr. skoledistriktsændringerne og ligeledes opfordre til dispensation ved institutions- og søskendetilknytning. Vi har to piger. Den ene går på Islands Brygge skole nu, og om eftermiddagen går hun på fritidshjemmet Krudtuglen, hvor hendes lillesøster også går i børnehave. Denne institution er tilknyttet Skolen på Islands Brygge. Med de nye distriktsinddelinger vil vores yngste datter pludselig tilhøre Amager Fælled Skole, samt miste muligheden for at fortsætte på fritidshjem i den institution, hvor hun har gået siden vuggestuen. Vi har et stort ønske om at: - Vores to piger ikke splittes ad, men i fremtiden kan gå på samme skole og fritidshjem. Det betyder meget for os, at de kan dele noget af deres hverdag med hinanden, og at vi kan have dem samme sted. - At vores yngste datter kan bevare de relationer til børn og voksne i hendes integrerede institution, som hun har fået opbygget og er meget glad for. Det skaber tryghed i hverdagen. - At vi som familie kan bevare og fortsat opbygge det netværk, som vi via institutionen Krudtuglen er ved at få skabt. Dette netværk og denne tilknytning er utrolig vigtig for os i vores liv, da vores netværk ellers er langt væk (Jylland, Japan og Brasilien). Det ville betyde så meget for vores lille familie, at vores piger kan fortsætte deres liv sammen på samme skole og i deres velkendte institution, og vi håber derfor, at man ved distriktsændringerne vil tage hensyn til de børn, som har søskende- og/eller institutionstilknytning. Med venlig hilsen Magno Inoue og Gry Borup Abrahamsson