Oprettet: 29. juli 2011
Svarnummer:
2

Indsendt af

Jan Koed

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

I lokalplanforslaget synes der at herske nogen uklarhed om udformningen af ovenlysene: Side 6: »Lokalplanen regulerer kun selve metrostationspladsen og tilhørende byrumselementer. Placeringen af stationen med tilhørende trapper, elevatorer, nødtrapper, ventilationsanlæg, ovenlys m.m. er fastlagt med hjemmel i Lov om en Cityring.« Side 8: »Lokalplanerne for Cityringens stationsforpladser kan således kun fastlægge bestemmelser for selve stationsforpladserne og ikke for Cityringens linjeføring og placering af stationer eller for placering og udformningen af stationselementer over terræn.« Side 11: »Belægninger, træbeplantning, belysning og inventar skal udformes på en måde, der efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn i forhold til byrumsdesign er af høj materialemæssig og arkitektonisk kvalitet.« Vil det sige, at Københavns Kommune (jf. bem. side 8) har fraskrevet sig muligheden for at medvirke til udformningen af et så vigtigt byrumselement som ovenlysene over de kommende metrostationer? (jf. også Metroselskabets forslag til ovenlystribuner på Rådhuspladsen).