Høringssvar vedrørende Samlet plan for Vesterbro

Oprettet: 29. april 2011
Svarnummer:
4

Indsendt af

Robert Olsen

Virksomhed / organisation

Mændenes Hjem

Postnr.

1706

By

København V.

Høringssvar

Høringssvar til Vesterbro-planen Mændenes Hjem finder det positivt at Københavns Kommune har udviklet en Vesterbro-plan, som en del af sin Misbrugsstrategi. En fokus på Vesterbros sociale problemer gennem Vesterbro-planen giver mulighed for at skabe en debat om de mulige løsninger, som kan forbedre situationen både for udstødte mennesker og andre borgere på Vesterbro. For Mændenes Hjem er det vigtigt at planen er med til at skabe rum, tolerance og værdighed for bydelens udstødte borgere. Mændenes Hjem finder det positivt at Københavns kommune vil oprette et stofindtagelsesrum på Vesterbro. Mændenes Hjem mener det er vigtigt at man har en dobbelt strategi i forhold til problematikken om de mange stofmisbrugere på indre Vesterbro. En dobbeltstrategi, hvor en folketingsvedtagelse af lovgivningsmæssige muligheder for et stofindtagelsesrum, hurtigst muligt skal betyde en oprettelse af et stofindtagelsesrum. Hvis Folketinget ikke vedtager nye lovgivningsmæssige rammer for et stofindtagelsesrum, så er det vigtigt med en forsættelse sociale og sundhedstilbud som findes i Sundhedsrum og Cafe D. Det sociale problem, som er hurtigst voksende på Vesterbro er prostitution. I Istedgade og ofte på Vesterbrogade er prostitutionen igen synlig. Mange af de prostituerede er kvinder, som kommer fra andre lande end Danmark. Deres sociale situation er svær, deres retsstilling er svag og de har en forhøjet sygdomsrisiko. Sociale tilbud, som understøtter disse problematikker er derfor vigtige. Vesterbro-planen lægger op til inddragelse af borgerne. Mændenes Hjem mener, at de borgere som er stofbrugerne/stofmisbrugerne og opholder sig på Vesterbro skal inddrages i overvejelserne om en fremtidig indsats. På den baggrund har Mændenes Hjem, Sundhedsrummet og Café D og Vesterbro-koordinatoren gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt stofbrugere/stofmisbrugere med fokus på stofindtagelsesrum. Brugerne har gennem spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed for at ytre sig om de ønsker og krav de måtte have til et stofindtagelsesrum. Resultaterne fremsendes særskilt til Socialforvaltningen. Koordinering er løftet frem i planen. En lokal Vesterbro- koordinator har fungeret godt i det lokale nærmiljøarbejde. Koordinering og samspil med sociale tilbud udenfor indre Vesterbro er også vigtig. Det er helt essentielt , at der er mulighed for en tilgang til rusmiddelbehandling, behandling, indlæggelses for psykiatrisk lidelse og et botilbud nemt, ubureaukratisk og fleksibelt. Dette er ikke tilfældet i dag. Koordinering på indre Vesterbro mellem tilbudene er vigtig, men endnu vigtigere er det at der er tilstrækkelige bo– og behandlingstilbud På vegne af Mændenes Hjems bestyrelse Robert Olsen Mændenes Hjem