Høringssvar vedrørende Fodgængerstrategi

Indre By Lokaludvalg har i sit møde den 10. marts 2011 besluttet dette høringssvar om fodgængerstrategien: Københavns Kommunes udkast af 29. november 2010 om Fodgængerstrategi er udarbejdet med Gehl Architects som konsulenter og indeholder mange udmærkede tanker og hensigter. Borgerdialog Indre By Lokaludvalg har valgt ikke at gennemføre en borgerdialog i denne sag, da vi er i gang med en omfattende borgerdialog i forbindelse med udarbejdelsen af en bydelsplan for Indre By. Bydelsplanen vil på baggrund af denne borgerdialog også indeholde forslag til konkrete indsatser inden for de fire fokusområder i fodgængerstrategien, som kommunen satser på frem til 2015. Det drejer sig om 1. forslag til aktiviteter til udvikling af gå-kulturen i bydelen, 2. udpegning af et netværk af lokale fodgængerruter og mødesteder for hver bydel samt 3. forslag til indsatser på bydelens strøggader og 4. trafikknudepunkter. Se idekortet på lokaludvalgets hjemmeside, www.indrebylokaludvalg.kk.dk, hvor borgernes forslag til bydelsplanen er samlet. Lokaludvalgets holdning Hvordan skal byen indrettes, for at flere går mere? – er den opgave, Københavns kommune stiller sig selv og os. Overordnet ser Indre By Lokaludvalg det sådan, at trafikken i et bycenter må forstås og prioriteres som et løg, hvor den inderste ring er den gående trafik. Herefter følger de cyklende, den kollektive trafik, den nødvendige vare- og service-trafik, dernæst den private trafik og alleryderst den gennemkørende trafik, som på sigt bør fuldstændigt afvikles. Derudover ser lokaludvalget gang som en måde at komme fra A til B på, mere end som en oplevelse. Fodgængerstrategien skal derfor ikke kun fokusere på oplevelsen ved at gå. Der skal også fokuseres på gang som transportmiddel. Borgerpanelundersøgelserne i 2009 og 2010 viser bl.a., at 25 % af de daglige ture foregår til fods, 30 % på cykel, 15 % med kollektiv trafik, 27 % i bil. Som motivation til at gå i ens lokalområde gives 19 forskellige svar, der dog falder i større grupper, og ikke alle er relevante for Indre By. Væsentlige begrundelser synes at være: • Grønnere omgivelser – bedre luftkvalitet – at byen bliver renere • Mindre trafik - lavere hastighedsgrænser • Bedre information om destinationer, stier og ruter • At det bliver lettere at krydse vejene – bedre belægninger, belysning, overgange, etc. Desuden går knap 40 % over 1 time i weekenden, mens kun ca. 18 % går over 1 time i hverdagen. Indre By Lokaludvalgs forslag til indsatsområder koncentrerer sig derfor om et antal generelle tyngdepunkter for Indre By samt konkrete forslag til aktiviteter og anlægsarbejder: Tyngdepunkter Fodgængerruter skal være • Lette at finde i relation til målet for gåturen, og lette at kombinere med andre trafikmidler • Grønne, rene (også luften), dvs. ikke langs trafikerede veje • Fremkommelige – sørg for parallelstrøg, når f.eks. Strøget m.fl. bliver for fyldt af turister • Sikre at færdes på (også for ældre, handicappede, børn) • Føre forbi indkøbsmuligheder, caféer og andre opholdsmuligheder, oplevelser (havnen!) Hvordan? • Gør byen grønnere – om ikke det er muligt på vandrette, så på lodrette flader. Borgerne tiltrækkes af gåruter, hvor de mener at kunne indånde frisk luft og nye smukke områder (trafikerede veje skaber ingen gåruter). • Mindsk trafikken og parkeringen – især dér, hvor du vil have folk til at gå og krydse veje • Sørg for passende adskillelse mellem cyklister og fodgængere, evt. markerede cykelruter • Sørg for tilstrækkelig plads på fortove, evt. ved at ombygge gadearealet og fjerne kanten fra smalle fortove, der kan erstattes med anden, sikkerhedsskabende markering. • Sørg for gode fodgængerforhold videre fra parkerne, så folk får lyst til at inddrage parkstrækninger i deres daglige fodture. Endelig skal der tænkes løsninger for ældre og dårligt gående ind, så det bliver lettere at gå, men ikke uoverkommeligt, fordi man skal gå for langt. Konkrete forslag tilpasset bydelen GENERELLE • Generel omfordeling af gadeområdet mellem bløde og hårde trafikanter til fordel for de bløde/bæredygtige • Fodgængerstrategi bør indeholde målsætninger om at udvide gågadenettet i Indre By, så det på sigt får forbindelse til alle de omliggende brokvarterer. Grundstrukturen kunne naturligt være en forlængelse af det nuværende gågadesystem, så vi på sigt fik gågade fra Dronning Louises Bro til Amagerbro og fra Vesterbro Torv til Den Lille Havfrue. Ud fra dette store kors kunne der så opstå afgreninger efter behov, også gerne sådan, at parkerne inddrages i nettet. • Generelt kan lokaludvalget støtte, at man visse steder i bydelen blander trafikarterne, men opfordrer forvaltningen til nøje at vurdere, om det er muligt, uden at det går ud over fodgængeres sikkerhed og tryghed. Blandingen af fodgængere og cyklister på Søtorvet er ikke et eksempel til efterfølgelse. • Gaderne i Middelalderbyen og i Frederiksstaden bør indrettes primært til fodgængertrafik. Det kan i første omgang ske ved, at smalle stræder (10 m brede) og andre oplagte gadeforløb gøres til sivegader, hvor den nødvendige motoriserede trafik og cykeltrafikken sker på fodgængernes præmisser • Fodgængerstrategien bør følges op med et program for etablering af flere ”gratis” siddemuligheder i byrummet end i dag. Det er vigtigt med kommunale borde, stole og bænke på de solbeskinnede hjørner af byrummet, som alle kan benytte – selv om det måtte tage lidt af pladsen fra borde og stole, som cafeer og restauranter har opsat på kommunale arealer mod en afgift til kommunen. • Max. hastighedsgrænse for Indre By • Flere taxaholdepladser, bedre markering af elbusrute • Gangafstande skal skiltes. Fx kan der skiltes ved busstoppesteder. Der vil også kunne oplyses om gangafstande på mobiltelefoner og anden ny teknologi. • Elektronisk onlinetjeneste svarende til green map, let at nå fra mobiltelefon/android – ikke Rejseplanen, som er elendig, men en som letter hop mellem kollektiv trafik og gang. • Historiske tavler med morsomme detaljer og billeder langs ruterne (inkl. evt. åbningstider for seværdigheder eller www-adresser til føringer), de kan også danne mødesteder, suppleret med ruten på nettet. • ”Åbne gårde” for 1-2 gader 1 weekend ad gangen, roterende, skiltning langs gåruter (andre steder?) • Toiletter placeres hhv. genåbnes i regelmæssige afstande • Nye idéer for beplantning (lodret hvor der ikke er plads til andet), ingen bænk uden beplantning, kontakt med husejere om etablering af espalier eller lignende. • Gågader, fortove og fodgængerovergange anvendes i dag rutinemæssigt af et voksende antal cyklister. En fodgængerstrategi, som ikke tager hensyn til dette faktum, er derfor ikke fyldestgørende. En fodgængerstrategi bør indeholde bedre mærkning af de områder, der er forbeholdt fodgængere, og måske også fysiske forhindringer for cyklister, hvor dette er muligt. Skiltningen skal jævnligt følges op af kommunen med cykelkarma-kampagner og af politiet med henstillinger og bøder. I modsat fald er investering i fordgængerarealer en spildt investering. • Tilgængelighed på gangarealerne er vigtig. Gangarealer bør derfor friholdes for vejskilte, der henvender sig til den motoriserede trafik, ligesom man skal være varsom med at tillade reklamestandere o.l. på gangarealer. • Anlægget af metrocityringen og den samtidige neddrosling af busdriften vil fremme gang som transportmiddel i Indre by. Det skal der tages højde for i fodgængerstrateigen. SPECIFIKKE • Gårute langs Studiestræde over Frue Plads til Rundetårn og rute Sankt Peders Stræde – Krystalgade – Landemærket til Kongens Have gøres bredere og mere markeret. En af dem kunne gøres til ”hurtigrute for fodgængere”, en anden for cyklister, dog altid med plads til begge. • Gårute på tværs – Nørregade over torvene til Frederiksholms Kanal opgraderes som byens centrale (bedre plads lands Frederiksholms Kanal, bedre udnyttelse af gadeareal til fortove i Nørregade-Rådhusstræde). • Anden gårute på tværs fra Vandkunsten over Kattesundet til Larsbjørnsstræde, Teglgårdstræde og over Nørre Voldgade til Ørstedsparken markeres som ”Latinerruten”. • Passager (smutveje) (re)etableres og markeres, f.eks. gennem Studiegaarden mellem Skt. Peders og Studiestræde, mellem Vestergade og Studiestræde, mellem Strøget og Strædet, etc. Kræver kontakt med grundejerne. • Store Kongensgade er dagligt benyttet af mange fodgængere fra Østerport Station til Indre By - herunder Strøget og Nyhavn - og tilbage, samt i tilknytning til fodboldarrangementer i Parken. Store Kongensgade er derfor et vigtigt element i en samlet fodgængerstrategi for København. Fodgængerne er på strækningen mellem Esplanaden og Kongens Nytorv henvist til at benytte et smalt fortov, som desuden anvendes til reklameskilte og udendørs servering. Da Store Kongensgade er stærkt trafikeret af personbiler, varebiler, busser og cyklister skaber dette et yderst ubehageligt fodgængermiljø, dels ved at være tæt på intens trafik, dels med trafikstøj og partikelforurening. Ved at sløjfe parkeringen i gadens venstre side vil det være muligt at udvide både fortove og cykelsti, uden at dette medfører væsentlige gener for bilisterne, da der i praksis kun er en kørebane til rådighed. Parkering i venstre side kun er tilladt uden for myldretiden, men dette overholdes sjældent. • Opholdsarealer markeres på forskellig vis – det meget vellykkede forsøg med skaktern i krydset Larsbjørns- og Studiestræde fra trafikugen 2001 (?) retableres permanent. For andre kvarterer vil man sikkert vælge andre løsninger. • Fodgængerstrategien bør have en målsætning om at der skabes sammenhængende gangveje langs Søerne og Havnefronten. Man bør tænke i søpromenader og havnepromenade. • Inddragelse af parkerne, se f.eks. vedlagte forslag fra Miljøpunktets blog om Østre Anlæg ved Flemming Pahus Jensen – der med en opstramning af hovedstiernes forløb og etablering af fem broer vil give området sin identitet som en robust park der er vel integreret i storbyen, rummelig nok til at rumme såvel den selvgroede ’skov’ som rekreative aktiviteter • Rundspørge om trafikvaner ”Hvordan kommer du på arbejde, hvor går du hen for at købe ind – og hvordan ville du helst kunne gøre det?” på store arbejdspladser (Danske Bank, Holmens Kanal – Nordea, Strandgade 3 – andre?). M.h.t. Strøggader er der allerede taget initiativ til at inddrage Torvegade og Nørrebrogade, der fra Indre By Lokaludvalgs side bør suppleres med inddragelse af - Frederiksborggade til Nørreport - en kommentar til, hvor den optimale fodgængerforbindelse efter Knippelsbro bør lægges. Trafikknudepunkter Husk toiletter, oversigtsskilte, gerne en slags opslagssøjle, læområder for dårligt vejr og siddepladser til folk der skal mødes. Vedhæftet er nogle tanker fra Miljøpunktet Indre By-Christianshavns blog – bevidst ikke skrevet sammen med ovenstående mere oversigtsprægede notat. Forfatter: Jens Hvass. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand