Høringssvar vedrørende Broåbningspolitik

Oprettet: 13. februar 2011
Svarnummer:
24

Indsendt af

Niels Holmgård Andersen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Høringssvar angående Forslag til Broåbningspolitik Jeg har et forslag til ændring af broåbningspolitikken for de små nye broer, som vil kunne tilfredsstille de fleste af de indsigelser, der har været imod broernes indvirkning på miljøet i området, ved at lade broerne åbne automatisk, kortvarigt og efter behov frem for at have faste åbningstider. Jeg bruger havnen som udflugtsmål både til lands, primært på cykel, og til vands som roer, og er helt enig i forslagets præmisser. Havnens liv er vigtigt for København. Sterile kanaler uden både ville være sørgelige, og ville koste Christianshavn en stor del af sin charme. Samtidig synes jeg at det er prisværdigt at der bliver taget skridt til at udvide mulighederne for at komme på tværs af byen på cykel, selvom broen over inderhavnen ikke gør nogen stor forskel i forhold til hvad en forbindelse længere nordpå ville betyde. Hvad angår de store broer, synes jeg at broåbningspolitikken lyder rimeligt, da hensynet til de store mængder trafik over Langebro og Knippelsbro må veje tungere end de relativt få både, som i dag ligger i Sydhavnen. Mit høringssvar går derfor primært på broerne ved Trangraven, da disse nye broer nemt kan komme til at skade miljøet i kanalerne, hvis de opleves som en forhindring. Problemet er at broåbningerne i forslaget er for spredte for sejlerne, og for langvarige for cyklisterne. En åbning pr. time gør det nødvendigt at holde broen åben i længere tid (forslaget nævner selv op til 17 minutter) for at afvikle den kø af både, som vil opstå. For cyklisterne er dette et stort irritationsmoment, da det vil betyde at man ikke kan regne med forbindelsen. Et kvarter er så lang tid at man i praksis vil bruge andre veje. Man skal ikke fanges mange gange, før man stemmer med fødderne og vælger andre veje. For sejlerne vil en enkelt åbning i timen og den blotte eksistens af spærretider stresse både lokalkendte og fremmede sejlere, både på vej ud og ind ad havnen. En kø af sejlbåde er i sig selv et manøvremæssigt problem, hvilket flere andre høringssvar også påpeger, da kanalen er smal og sejlbåde har brug for manøvrefart for at kunne styre. Ydermere er udsejlingen af sejlbåde imod den generelle færdselsretning i kanalen, hvilket vil medføre en kø af robåde og havnerundfarter, som ikke vil kunne passere i et længere tidsrum omkring broåbningerne, og som vil forhindre en strømlinet passage af sejlbådene. I højsæsonen er hjørnet ved Trangraven i forvejen ofte lige på grænsen til at være en flydende trafikprop, og en ophobning af både i forbindelse med bro-kø vil forværre dette væsentligt. Jeg tror ikke at man som sejler skal fanges ret mange gange i at komme fem minutter for sent afsted eller (værre) for sent hjem, eller ligge fanget i en trafikprop af både, før man vælger at flytte sin båd til et andet sted, som lægger færre hindringer i vejen. Mit forslag til broåbningspolitikken er derfor at lade broerne åbne automatisk når der er behov for at lade en sejlbåd passere. Dette vil minimere generne ved broerne for alle parter, men kræver til gengæld at de bliver konstrueret til at kunne opfylde dette funktionskrav. Dette er selvsagt ikke muligt på de store broer, bygget til tung trafik, men på en nyanlagt bro dimensioneret til gående og cyklister burde det være muligt at afvikle en broåbning væsentlig hurtigere end der er lagt op til. En bro, som kan rømmes og åbnes på et minut ville muliggøre at broen åbnes efter behov, hvilket vil gøre det smidigere for både sejlere og cyklisterne: Sejlerne mærker så få gener som muligt, og selv med uheldig timing i forhold til en ankommende båd vil det som cyklist være hurtigere at benytte den ny forbindelse end at tage over Knippelsbro, fordi broen kan lukke tilsvarende hurtigt, da der ikke opsamles kø på vandet. Hvad angår sikkerheden ved ubemandede broåbninger, har man i Metroselskabet erfaring med overvågning af arealer med en kombination af sensorer og videoovervågning, og det burde være muligt med dagens teknologi at sikre at broen er tom før den åbnes. Da cyklerne, til forskel fra sejlbådene, kan stoppe sikkert, starte og køre væk særdeles hurtigt efter en broåbning, vil de cyklister, der har måttet stå i kø under en broåbning, være væk igen i løbet af få minutter. Alligevel kunne man sørge for at broen ikke kunne åbnes oftere end hvert femte minut, eller en anden passende maksimalfrekvens. Da broåbningen foregår ubemandet, vil driftsomkostningerne være lavere end ved en brovagt. De spærretider der blev lagt op til bliver dermed også meningsløse, selvom jeg stærkt bifalder ændringen af forslagets oprindelige spærretider, som ville stå i vejen for en sejltur efter arbejdstid i mellemsæsonen. Løsningen kan sikre sejlermiljøet og livet i Christianshavns Kanal, og er en fordel også for de cyklende og gående brugere. Ulempen er primært højere anlægsomkostninger til automatik.