Høringssvar vedrørende Længe Leve København

Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen Sendt til ya24@suf.kk.dk Hiv-Danmarks høringssvar om ”Længe leve København”. København den 11. februar 2010. Kære Ninna Thomsen. Tak for oplægget til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 og muligheden for at blive hørt. Det er godt at se, at planen er tænkt bredt og er ambitiøs. Hiv-Danmark bemærker overordnet med efterfølgende uddybning: • Mere socialpolitik end sundhedspolitik; der er brug for fokus på effekt • Behov for mere ambitiøse målinger på sundhedsindikatorer • Vigtigt at planen er med til at skabe sammenhæng i sundhedstilbud og samtidig er en indsats mod ulighed • København har det største antal hiv-smittede i landet, i prævalens og i incidens; der er brug for sundhedsfremme, rehabilitering og generel forebyggelse af hiv Mere socialpolitik end sundhedspolitik; der er brug for fokus på effekt Faren ved denne plan er, at man let kommer til at forveksle sundhedspolitikken med socialpolitik. Den borgerrettede forebyggelse bliver i oplægget blandt andet oversat til en meget bred indsats med byrum og miljøer. Det kan derfor være svært at forstå, hvilken ambition Københavns Kommune har for rehabilitering ud over generelle tilbud til ”main stream kronikere”, når kronikere nævnes i sammenhæng med de kommunale sundhedshuse. Patientuddannelser er en vigtig komponent for kronikere, men man bør sikre sig, at de lever op til en høj kvalitet og er specialiserede for at være virksomme. Behov for mere ambitiøse målinger på sundhedsindikatorer De indikatorer, som planen vil støtte sig til, er alt andet lige mindre ambitiøse. Selv om selvvurderet helbred er et godt udgangspunkt, bør det ikke stå alene. Det må også være planens sigte at reducere brugen af sekundære sundhedsydelser, dvs. behov for hospitalsbesøg eller hospitalsindlæggelser, samt at mindske forekomsten af sygdom eller ulykker i kommunen generelt, som belaster den primære sektor. Vigtigt at planen er med til at skabe sammenhæng i sundhedstilbud og samtidig er en indsats mod ulighed København lider lige som resten af landet under kassetænkning efter strukturreformen. Der er stor diskussion internt i sundhedsvæsenet i disse år, om forskellige ydelser bør ligge i regionerne eller hos kommunerne. Det rammer kronikerne. De seneste aftaler mellem regionerne og de praktiserende læger, hvor sundhedsfremmende tiltag er mindre lønsomme, er blot et eksempel herpå, som vil lægge mere pres på den primære sektor. Det er derfor yderst vigtigt, at initiativer som kommunale sundhedsplaner tænkes i sammenhænge mellem sundhedsudbydere, så vi ikke taber de ressourcesvage i vores sundhedssystem. Det danske offentlige sundhedsvæsen er for langt de fleste personer den eneste mulighed for kontakt til sundhedsydelser. Sundhedsplanen bør derfor i højere grad inddrage patientforeninger som professionelle samarbejdspartnere til at løse de udfordringer, der opstår for de personer, som ikke har samme adgang til sundhedsydelser. Sundhedsborgmesteren er vel udmærket bekendt med de sproglige, sociale og kulturelle barrierer, der gør det svært for nogle borgere at få adgang til almene sundhedsydelser, og som korrekt beskrevet i oplægget til sundhedsplanen resulterer i dårligere liv og kortere levealder. Det kan man afhjælpe ved en bedre informationsindsats målrettet kronikere. København har det største antal hiv-smittede i landet, i prævalens som i incidens; der er brug for sundhedsfremme rehabilitering og generel forebyggelse af hiv I 2009 konstateredes 121 personer med hiv i Hovedstadsområdet. I Københavns Kommune var det lidt under 15 personer pr. 100.000 indbyggere og dermed det højeste i Danmark. For Patientforeningen Hiv-Danmark handler sundhedspolitik ikke kun om at skabe de bedste forhold, men også om at sikre optimale forhold for personer, som rammes af en svær sygdom. De nykonstaterede og de personer, som har levet med hiv gennem en årrække, rammes alle af udfordringer med hiv. Der er stor forskel på den hjælp og de ressourcer, som den enkelte hiv-smittede får eller har. Oven i denne forskel kommer så de forhindringer, som den enkelte må leve med, alene fordi vedkommende er konstateret med hiv men ikke nødvendigvis er syg. Den udprægede lukkethed og isolation blandt hiv-smittede forværrer kun mulighederne for en sundhedsfremmende indsats eller rehabilitering for den enkelte såvel som en forebyggende indsats over for deres ikke smittede partnere. Her kunne en indsats, der vægter væresteder foruden en rådgivning for kronikere med en psykosocial rehabilitering i sigte, være en effektiv måde at modvirke isolationen og forbedre livskvaliteten. Patientforeningen Hiv-Danmark går gerne i dialog med Københavns Kommune om at løse de udfordringer, som hiv-smittede københavnere møder inden for sundhedsområdet i dag. Vi henviser til COWIs vurdering af hiv-indsatsen i Københavns Kommune fra 2010, hvor NGO-miljøet ses som et væsentligt aktiv for hiv/aids-indsatsen. Med venlig hilsen Hiv-Danmark Helle Andersen Formand for Hiv-Danmark De Forenede Nationer anbefaler, at medlemslandene følger GIPA-princippperne (Greater Involvement of People with Aids) og principperne om Positive Health, Dignity and Prevention. Principperne handler om meningsfuld medinddragelse af hiv-smittede på alle politiske niveauer og inden for alle relevante områder for at sikre hiv-smittede lige rettigheder samt en effektiv forebyggelse for hiv-smittede og ikke smittede.