Oprettet: 27. januar 2011
Svarnummer:
29

Indsendt af

Lotte Köhler

Virksomhed / organisation

Forældrerådet, Den Integrerede Institution Valhal

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Høringssvar fra forældrerådet i Den Integrerede Institution Valhal (Randbølvej 21, Vanløse), vedrørende forslag til forældreindflydelse i ny institutionsstruktur. Vi finder to områder i forslaget problematiske, Nemlig, 1) forældrerådenes kompetence og 2) forældrebestyrelsens sammensætning 1: Forældrerådenes kompetence. Vi ser det som nødvendigt for forældreindflydelsen at forældrerådene opprioriteres. For at bibeholde engagementet blandt forældrene er det nødvendigt at beholde kompetencer og beslutninger så tæt på enheden som muligt – altså i rådene. Vi foreslår følgende: På forældremøderne vælges repræsentanter til forældrerådene – forældrerådene udpeger selv bestyrelsesrepræsentant samt suppleant. Bestyrelsen skal være forpligtet til at tage rådene med i beslutninger der angår den enkelte enhed. Rådene skal have indstillingsret til ansættelse af enhedsleder og medarbejdere. Rådene skal godkende enhedens budget og orienteres om klyngens budget. Der skal udarbejdes klare retningslinier for rådenes opbygning og struktur. 2. Forældrebestyrelsens sammensætning: For at bestyrelsen kan arbejde effektivt, mener vi det er nødvendigt at der er en ligelig fordeling af medarbejdere og ledelse repræsenteret – samt at hver enhed er repræsenteret ved en ansat (leder eller personale). Ved at hver enhed er repræsenteret ved både en ansat og en forældre sikres en optimal kommunikation mellem enhed, råd og bestyrelse. Samtidig er det vigtigt at sikre at forældrene har majoriteten i tilfælde af afstemning. Det kan gøres ved at regulere hvem der har stemmeret. På vegne af Valhals Forældreråd, Lotte Köhler og Helene Dalskov