Høringssvar vedrørende Ny skolestruktur på Amager

Da jeg kan se, at mit høringssvar nr,. 91 ikke kan åbnes, genfremsendes det hermed. I høringssv ar nr. 91 er vedlagt Københavns Kommunes brev af 20. december 2010, der referes til i teksten. Som far til to børn der går Højdevangens skole og et tredje barn, som skal starte på skolen til sommer, og som en stor tilhænger af, at børnene skal gå i den lokale folkeskole, så føler jeg mig forpligtet til at kommentere skolesammenlægningsforslaget. Jeg frygter, at sammenlægningen vil medføre en endnu større flugt til privatskoler, så samfundet i endnu højere grad end nu bliver klasseopdelt. Allerede i dag går kun godt 50% af børnene fra Højdevangens skoledistrikt i grundskoledistriktet (heraf går 55% på andre folkeskoler og 45% på privatskole), jf. vedlagte brev fra Københavns Kommune af 20. december 2010, hvori jeg får svar på en række spørgsmål vedrørende forslaget. Sammenlægningen er en stor beslutning, der vil komme til at påvirke mange familiers liv, derfor finder jeg det problematisk, at det virker som om, at begrundelsen for at lige netop Gerbrandskolen, Dyveke skolen, Sundbyøster Skole og Højdevangens skole skal sammenlægges ikke er godt nok dokumenteret. I Københavns Kommunes brev af 20. december er det beskrevet, at den øgede kapacitet, der opnås ved sammenlægningen, kan opnås ved at udvide kapaciteten med et spor på henholdsvis Peder Lykke Skolen og Amager Fælles Skole samt etablere en ny skole på tre spor i Ørestad Syd. En sådan løsning er at foretrække, især hvis Dyveke skolen tænkes sammen med de to skoler i Ørestaden. Derved får man kombineret ressourcestærke og ressourcesvage områder (kun godt 1/3 af børnene fra Dyveke skolens grunddistrikt går i dag på skolen,) der ligger lige op af hinanden og i forvejen samarbejder (tilhører det samme sogn). Hvis løsningen med den nye skole og de ekstra spor ikke er økonomisk mulig, så foreslår jeg, at man revurderer hvilke skoler, der skal sammenlægges. I brevet af 20. december 2010 argumenterer Københavns Kommune med, at Gerbrandskolen, Dyveke skolen, Sundbyøster Skole og Højdevangens skole skal sammenlægges, fordi de resterende skoler på Amager, bortset fra den fredede Skolen ved Sundet, allerede indgår i løsningen på kapacitetsudfordringen på Amager, da de enten er udbygget, lagt sammen til større skoler, som giver mere kapacitet, eller står til at udvide kapaciteten (Amager Fælled Skole og Peder Lykke Skolen). Jeg forstår ikke denne argumentation. Skolen ved Sundet kan vel godt indgå i en ny skolestruktur, selvom den er fredet, så man eksempelvis får en bedre fordeling af øens allermest ressourcestærke elever. At en skole er udbygget eller lagt sammen til større skoler er vel heller ikke et argument for, at man ikke skal indgå i en endnu større enhed, hvis det giver mening. Desuden holder argumentet om, at Amager Fælled Skole og Peder Lykke Skolen ikke skal indgå i sammenlægningen på grund af planer om udvidelse heller ikke. For hvis der ikke er økonomi til at udvide kapaciteten, så kunne de skoler vel lige så godt indgå i kabalen, og omvendt hvis der er økonomi til at udvide kapaciteten på de to skoler med i alt to spor, så er der ikke behov for at slå de fire andre skoler sammen for at få et tilsvarende antal spor. Hvis kommunen fastholder, at der skal ske en sammenlægning, der involverer Gerbrandskolen, Dyveke skolen, Sundbyøster Skole og Højdevangens Skole, så foreslår jeg, at man slår alle fire skoler sammen til en stor skole, hvor Gerbrandskolen, Sundbyøster Skole og Højdevangens Skole bliver indskolingsskoler, og Dyveke skolen bliver udskolingsskole. Dyveke skolen kan anvendes som udskolingsskole, da den ligge godt i forhold til idrætsfaciliteterne i Sundby Idrætspark og tæt på Amager Fælled. Jeg frygter også, at hvis Dyveke skolen vælges som indskolingsskole, så vil mange fravælge den store folkeskole, jf. at kun godt 1/3 af børnene fra Dyveke skolens grunddistrikt i dag går på skolen. Når man først går på den store skole, så vil det være meget mere naturligt for forældrene og elever at anvende Dyveke skolens lokaler, når man når til udskolingsklasserne. Endvidere vil jeg også nævne, at det betyder meget for dagligdagen i min lille familie på 5 personer, at vi bor tæt på børnenes skole og fritidshjem. En længere og mere utryg transportvej over enten Englandsvej eller Amagerbrogade vil eksempelvis betyde, at det vil vare betydeligt længere tid, inden at børnene bliver store nok til at selv at gå til og fra skole og til fritidsaktiviteter. Jeg kan ikke anbefale en model, hvor man sammenlægger skolerne to og to. Jeg frygter, at hvis eksempelvis Dyveke skolen og Højdevangens skole bliver lagt sammen, så vil en større procentdel end i dag vælge andre folkeskoler og privatskoler. Det skete eksempelvis, da Ny Vesterbro Skole blev etableret i 2004 ved at sammenlægge skolerne Alsgades Skole og Ny Carlsbergsvejens Skole (to skoler der sammensætnings-mæssigt kan sammenlignes med Dyveke skolen og Højdevangens skole). Her faldt antallet af indskrevne børn med over 1/3 fra 2003 til 2004, og på trods af en stigning i indskrivningsantallet de seneste år er tallet endnu ikke nået op på det tidligere niveau, jf. Københavns Kommunes brev af 20. december 2010. Det skal desuden lige nævnes, at der i tallene ikke er taget højde for, at antallet af skolesøgende børn i distriktet, ligesom i hovedparten af Københavns Kommune, sandsynligvis er steget fra 2004 til 2010. Min opfordring er derfor, at politikerne gennemtænker konsekvenserne af sammenlægning af Gerbrandskolen, Dyveke skolen, Sundbyøster Skole og Højdevangens Skole en ekstra gang, inden den gennemføres. Med venlig hilsen Søren Svane Kristensen Oxford Have 225 2300 København S