Høringssvar vedrørende Broåbningspolitik

Oprettet: 21. januar 2011
Svarnummer:
5

Indsendt af

Teknik- og Miljøforvaltningen

Virksomhed / organisation

Københavns Kommune

Postnr.

2300 S

By

København

Høringssvar

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i forbindelse med udsendelse af broåbningspolitikken i høring at foretage følgende ændringer i forhold til det oprindelige forslag: • at åbningstiden for broerne i Christianshavns Kanal forlænges til kl. 24:00 alle ugens dage i høj- og mellemsæsonen. • at Teknik- og Miljøforvaltningen har mulighed for at give dispensation for åbning af broerne efter kl. 24:00 i høj- og mellemsæsonen i forbindelse med kulturelle aktiviteter, hvor man kan forvente ekstraordinær sejlaktivitet. Teknik- og Miljøudvalgets ændringer af politikken fremgik af et link til udvalgets dagsordener, men var ikke indarbejdet i den fremsendte udgave af forslag til broåbningspolitikken. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen i dag lagt en rettet udgave af forslag til broåbningspolitik her på høringsportalen. Da dette er en ændring af det udsendte materiale, har Teknik- og Miljøforvaltningen besluttet at forlænge høringen med 14 dage til mandag den 14. februar 2011.